Jans Corner: Mens vi venter

Så fik vi afgjort grundspillet i Superligaen, og det var nøjagtig så spændende, som man havde kunnet drømme om. I den efterfølgende fase er det så med at have kuglerammen inden for rækkevidde, efterhånden som slutspillet skrider frem mod playoff-kampe, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har ventet med at sætte mig ind i alle detaljerne, indtil vi faktisk stod her. Man kunne i den grad blive træt af at læse selv de ‘læse let’-guides, som forskellige har kastet på banen, men nu er vi her altså – og det skal blive spændende at se, om formatet holder vand. Hvis de sidste runder skal være en målestok, er der i hvert fald lagt godt og grundigt i kakkelovnen, og det vestligt dominerede nedrykningsslutspil burde kunne få forbruget af diverse beroligende præparater til at stige. Heldigvis slap vi igennem sidste runde, uden at der var situationer, der ramte overskrifterne og fik afgørende betydning
I mailboksen idag onsdag landede årets lovændringer, som vil træde i kraft til sommer. Det er altid med en vis frygt og bæven, at man kigger på det cirkulære, for der er år, der er lette – og bestemt også nogle, som er knap så lette (eller rettere hundesvære). Sidste år var en gyser på grund af den helt store ommøblering og revision af fodboldloven, men i år ser det noget mere menneskeligt ud. Som altid når der kommer regelændringer af den kaliber, har der været god gang i spørgsmål og svar tværs over Europa, for at vi kan være sikre på, at vi gør tingene nogenlunde ens. Det er også helt typisk, at der efter en så stor hovedrengøring i et lovsæt vil være ting, der er faldet mellem to stole eller decideret af i svinget, og nogle af dem havde vi sådan set allerede spottet i efteråret og var enige om, at dette kommer man til enten at forklare eller lave om.

Nu har mange år med lovbogen lært mig, at det er en decideret skidt idé at begynde at fortælle alt for detaljeret om det nye, for der skal såmænd nok være en enkelt dommer, der løber ud og dømmer efter det næste søndag – hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når der nu først får effekt fra næste turnering. Men ved første øjekast ser det ud til, at de ændringer, som kommer, langt hen ad vejen er logiske og falder smukt i tråd med principperne om at holde ting simple – det som var kodeordet sidste år. Og noget af det, som så alligevel endte med at blive knap så simpelt, har fået en tur til i vridemaskinen. Så er der et par regulære nyheder, men stadig ad de logiske baner og ikke noget, der bør få folk til at falde ned af stolene. Alt det skal der nok blive gjort meget mere ud af, når tiden nærmer sig.

Men en enkelt ting vil jeg godt dvæle lidt ved, for det er en lang kamp, der slutter her – og lidt af en revolution, hvis man ser det i historisk perspektiv. Det bliver tilladt at indføre tidsbegrænsede udvisninger i breddefodbold (og også for ungdom, veteraner og handicappede spillere). Nogle studser måske og tænker, at det har vi da allerede i forvejen og har haft i omkring 40 år, så nyhedsværdien er til at overse. Men når vi har kørt med de tidsbegrænsede udvisninger i Danmark, har det nærmest været en kombination af at gøre det som ‘forsøg’ og af at flyve under radaren. Jeg har dårligt tal på de gange, hvor forslaget har været oppe at vende på The Boards møder, men hver gang er blevet hældt af brættet med en større eller mindre bandbulle. Omvendt har vi ikke forsømt nogen lejlighed til at lobbye for det rimelige i, at en forseelse til advarsel straffes netto kontant med en overtalssituation her og nu, frem for at det er modstanderen næste søndag, der får fornøjelsen af karantænen. For slet ikke at tale om hele det administrationsapparat, der går til at holde styr på advarsler og karantænedage i breddefodbolden.

Jeg troede aldrig, at den dag skulle komme, hvor det ville lykkes at se det som en mulighed i lovsættet, men nu er det der altså – og så har nogle lange aftener med mere eller mindre subtile påvirkningsforsøg altså ikke været helt forgæves, selv om det uden tvivl har hjulpet, at nogle lidt større fodboldlande også begyndte at se lyset. Nu må vi så se, hvordan det kommer til at virke i praksis, for med en lovændring følger der selvfølgelig også nogle retningslinjer fra internationalt hold, men de guidelines, som er kommet, ligger faktisk rigtig tæt på den danske model, selv om der er nogle hjørner, der måske kommer til at se lidt anderledes ud, end vi er vant til.

Denne fredag bliver der også lige tid til at tage en læserhenvendelse op omkring farligt spil. Læseren synes, at det bliver vurderet noget ujævnt – ikke mindst når man tager udenlandske TV-kampe med i billedet – og det kan jeg kun give ham ret i. Farligt spil er noget tricky noget at skulle vurdere, både med hensyn til selve forseelsen og den eventuelle følgestraf, ikke mindst fordi farligt spil jo ofte er forbundet med en anden forseelse, hvis der opstår kontakt. Så er vi som minimum henne i forseelsen ‘bremser en modspiller med fysisk kontakt’, som skal give direkte frispark, mens det farlige spil uden kontakt kun kan honoreres med indirekte frispark.

Er der noget, der ser farligt ud, og det kun er en enkelt spiller, som er aktiv i situationen, er der sjældent den store tvivl om, hvem der gør det her farligt. Det kunne være forsvarsspilleren, som sparker bolden væk lige foran næsen på den paralyserede angriber. Men hvis begge spillere i et eller andet omfang er aktive i situationen, og det er en nogenlunde løs bold, som ingen har speciel adkomst til, er man som hovedregel nødt til at se på, hvem der sidst gør noget aktivt. For så har den første mand typisk lov til at forsøge at spille bolden, mens det er den sidste spillers aktion, der gør, at det farlige opstår. Det kunne være en bold i nogenlunde neutral højde, som én spiller forsøger at sparke til, mens en anden gerne vil heade til bolden. Tænker man sig så som næste trin, at begge spillere er aktive, men at de gør deres indsats nøjagtig samtidig, bliver man nødt til at se på, hvad der er den naturlige spillefacon. Hvis to spillere går samtidig efter en høj bold, den ene med foden og den anden med hovedet, er det ham med hovedet, der har forkørselsretten, fordi den naturlige spillefacon er at spille bolden med hovedet. Og omvendt, hvis det foregår nede mod jorden.

Der er ikke noget at sige til, at dommere har deres hyr med disse situationer, for det er meget, der skal gennem beslutningstræet her, før der kommer en kendelse på bundlinjen. Specielt markante tilfælde af farligt spil kan snildt straffes med en advarsel, mens der i min optik godt nok skal meget til for at give et rødt kort, så længe det er bolden, der er spilobjektet. Farligt spil er vel en fællesbetegnelse for det, som spillere ofte kalder ‘stempling’, ‘højt ben’ osv., men det kan i virkeligheden også være de flagrende albuer, som holder modspillerne på sikker afstand, fordi man ikke skal have noget i klemme. Og for at gøre forvirringen total, kan man sagtens begå farligt spil mod sig selv, hvis man f.eks. kaster sig med dødsforagt og hovedet forrest ned efter en bold, som er ved at blive sparket til – selv om det langt hyppigere er farligt spil mod modspilleren, der er problemet. Forseelsen hedder nemlig bare ‘spiller på en måde, som er farlig’ – og er det værst for én selv, er resultatet et indirekte frispark, uanset om der er kontakt eller ej.

Til de næste to fredage er jeg arbejdsmæssigt ude, hvor det er temmelig svært at følge med i de helt aktuelle ting. Til gengæld passer det smukt med, at flere læsere har spurgt, om jeg ikke kunne prøve at tage målmanden under behandling. Målmanden er jo på mange måder en central person, og han har i hvert fald det til fælles med dommere og linjedommere, at han kan ramme overskrifterne bare ved en enkelt fejl. Samtidig er reglerne omkring målmanden et af de områder, hvor der hersker flest myter og misforståelser, så de næste to fredage tager jeg en tur gennem målmanden og de regler, der omgiver ham. Så skal der nok blive samlet op på aktuelle temaer derefter – hvis der ellers kommer noget, der er værd at diskutere. Men mon dog ikke: VM-kvalifikationskampe, starten på slutspillet i Superligaen og de første kvartfinaler i Champions League skulle vel nok kunne kaste et eller andet af sig.