I n\u00e6ste uge skal jeg nok vende tilbage til den lovm\u00e6ssigt fuldkommen usandsynlige situation, der indtraf omkring AGFs m\u00e5lmand i slutsekunderne i kampen mellem Lyngby og AGF. Den gav en del aktivitet b\u00e5de p\u00e5 telefon og mail, skulle jeg hilse og sige. Men den m\u00e5 lige st\u00e5 over og trommehvirvlerne k\u00f8re, for jeg lovede i sidste uge at tage endnu et strejftog gennem fodboldlovens historie. Og hvad man lover, skal man som bekendt holde.<\/p>\n
I sidste uge pr\u00f8vede jeg at tr\u00e6kke en linje tilbage til 1863 og de allerf\u00f8rste fodboldlove. Specielt var det dommerens rolle, der var i fokus. Virkelig underligt og med et moderne tankes\u00e6t in mente n\u00e6rmest absurd at forestille sig, at det varede ganske l\u00e6nge, f\u00f8r han fik den rolle, som vi kender i dag, placeret p\u00e5 banen og med ret til at skride ind af egen kraft uden at skulle afvente en appel fra akt\u00f8rerne. I denne uge vil jeg pr\u00f8ve at lave nogle punktnedslag i enkelte udvalgte paragraffer for at grave nogle kuriositeter frem. Der er flere, hvor de kom fra, men det kan s\u00e5 blive en anden god gang.<\/p>\n
P\u00e5virkningen fra rugby og brugen af h\u00e6nderne var som beskrevet i sidste uge en af de mest betydende faktorer fra starten. Og n\u00e5r man m\u00e5tte bruge h\u00e6nderne, m\u00e5tte man selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have en spiller, hvis prim\u00e6re funktion var at tage med h\u00e6nder for at forhindre, at bolden gik i m\u00e5l – en m\u00e5lmand. I 1878-udgaven hed det, at m\u00e5lmanden m\u00e5tte tage bolden med h\u00e6nder ’til forsvar for eget m\u00e5l’. Det var en formulering, som n\u00e6rmest svarede til at s\u00e6lge elsatik i meterm\u00e5l, s\u00e5 i princippet m\u00e5tte m\u00e5lmanden uden yderlige indskr\u00e6nkninger g\u00f8re det over hele banen ! I 1886 blev disse store s\u00e6rrettigheder for f\u00f8rste gang indskr\u00e6nket virkelig markant, da m\u00e5lmanden nu kun m\u00e5tte tage med h\u00e6nder p\u00e5 sin egen banehalvdel. I 1888 fik skruen en tak mere, da m\u00e5lmanden herefter kun m\u00e5tte bev\u00e6ge sig to skridt, mens han ‘l\u00f8ber med bolden eller lader den springe p\u00e5 h\u00e5nden’. Og i 1913 led m\u00e5lmanden endnu en ydmygelse, da hans ret til at tage bolden med h\u00e6nder blev begr\u00e6nset til eget straffesparksfelt, som vi kender det i dag. S\u00e5 den tankegang, som vi har set de seneste 40 \u00e5r, at spillet kan g\u00f8res mere underholdende ved at indskr\u00e6nke m\u00e5lmandens rettigheder p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de, er langtfra noget nyt.<\/p>\n
Man kan f.eks. tage skridtreglen. Oprindelig m\u00e5tte m\u00e5lmanden bev\u00e6ge sig fire skridt med bolden i h\u00e6nderne og kunne s\u00e5 sikre sig retten til fire nye skridt blot ved at sl\u00e5 bolden i jorden. Reglen blev justeret til at hedde fire skridt, som m\u00e5tte deles (f.eks. tage to skridt, l\u00e6gge bolden ned p\u00e5 jorden, foddrible lidt rundt, tage bolden op i h\u00e6nderne igen og stadig have to skridt tilbage). S\u00e5 r\u00f8g delingen, s\u00e5 de fire skridt skulle tages i \u00e9n portion, og i allersidste instans – men dog efter 1992 – blev de fire skridt til seks sekunder. Men m\u00e5lmanden kunne i 1992 stadig f\u00e5 rigtig lang tid til at g\u00e5 med bolden i h\u00e6nderne – f.eks. ved helt at lade v\u00e6re med at tage nogen skridt og bare st\u00e5 der. S\u00e5 var det op til dommeren at afg\u00f8re, hvorn\u00e5r blonden var n\u00e5et. S\u00e5 r\u00e6sonnementet bag sekund-reglen var, at kunsten m\u00e5tte v\u00e6re at s\u00f8rge for, at m\u00e5lmanden i s\u00e5 f\u00e5 tilf\u00e6lde som muligt havde bolden i h\u00e6nderne og masser af tid. Det sidste puf ud over kanten s\u00f8rgede bl.a. italienske m\u00e5lm\u00e6nd beredvilligt for ved en umanerlig langsom spillem\u00e5de under VM p\u00e5 hjemmebane i 1990. Og s\u00e5 kom tilbagespilsreglen, s\u00e5 en m\u00e5lmand ikke l\u00e6ngere m\u00e5tte r\u00f8re en bold med h\u00e6nderne, som fors\u00e6tligt var sparket til ham af en medspiller.<\/p>\n
En anden rest fra tankegangen omkring rugby og brug af h\u00e6nderne er indkastet. I de f\u00f8rste regler er det simpelthen den f\u00f8rste spiller, som f\u00e5r fat i bolden, n\u00e5r den har passeret sidelinjen (som i parentes bem\u00e6rket slet ikke er der endnu\u2013 der er kun hj\u00f8rneflag, s\u00e5 man m\u00e5 selv visualisere linjerne, der afgr\u00e6nser banen !), som m\u00e5 kaste den ind. Men til geng\u00e6ld skal han<\/p>\n
kaste den vinkelret ind p\u00e5 banen igen. I 1878 bliver det modspillerne, der f\u00e5r tildelt indkastet, men det er et krav, at bolden skal kastes mindst 6 yards i en hvilken som helst retning. Indkastet lever endnu i stort set u\u00e6ndret form, lidt som et fortidslevn, og det har hidtil modst\u00e5et alle fors\u00f8g p\u00e5 at konvertere det til det indspark, som p\u00e5 mange m\u00e5der ville v\u00e6re mere naturligt – men som har vist sig ikke at fungere i praksis, som jeg fortalte om for ikke l\u00e6nge siden.<\/p>\n
Ogs\u00e5 offside-reglen har vi i en eller anden form med fra starten – og den kan minsandten ogs\u00e5 f\u00f8res tilbage til rugby, hvor princippet er, at der ikke m\u00e5 afleveres fremefter. I fodboldloven m\u00e5 en spiller, som er foran bolden, oprindelig ikke r\u00f8re den, f\u00f8r en modspiller har gjort det. Fra dette udgangspunkt g\u00e5r det ellers slag i slag op gennem tiderne: frem til 1925 er man offside, hvis man ikke har mindst tre modspillere n\u00e6rmere m\u00e5llinjen \u2013 det bliver s\u00e5 til to osv. osv. Der er blevet skruet p\u00e5 offside-reglen utallige gange gennem tiderne, selv om det mig bekendt – i mods\u00e6tning til hvad mange tror – aldrig har v\u00e6ret s\u00e5dan, at bare man befandt sig i en offside-position, skulle man straffes. Der har til alle tider skullet en eller anden aktiv indgriben til. Offside-reglens udvikling afspejler langt hen ad vejen spillets udvikling og \u00f8nsket om at f\u00e5 scoret nogle flere m\u00e5l, efterh\u00e5nden som forsvarsspillet er blevet mere og mere avanceret. Groft sagt kan man sige, at reglen helt fra starten og frem til 2004 var i forsvarets fav\u00f8r – derefter, da man indf\u00f8rte ‘vent og se-princippet’ og gjorde ‘p\u00e5 linje med n\u00e6stsidste modspiller’ til en lovlig placering, i angribernes. S\u00e5 n\u00e5r spillere, tr\u00e6nere og andet godtfolk jamrer over, at offside-reglen er blevet umulig at finde ud af, har de helt afgjort en gyldig pointe i, at det er 140 \u00e5rs fortolkning og filosofi, der er blevet vendt op og ned p\u00e5. Til geng\u00e6ld har den nye fortolkning med ‘vent og se’ givet f\u00e6rre afbrydelser, flere m\u00e5l, mere underholdning – og for dommerne er den blevet meget lettere at administrere (omend m\u00e5ske tilsvarende sv\u00e6rere for andre at forst\u00e5)<\/p>\n
Straffesparket er heller ikke med fra starten. Det bliver indf\u00f8rt i 1891 for visse forseelser beg\u00e5et i straffesparksfeltet (som i \u00f8vrigt heller ikke har helt den facon, som vi kender i dag – den fandt f\u00f8rst sin endelige og rektangul\u00e6re form i 1902). F\u00f8r straffesparkets opfindelse d\u00f8mtes blot frispark p\u00e5 \u00e5stedet \u2013 og afstandsreglen var 6 yards (eller p\u00e5 m\u00e5llinien mellem m\u00e5lst\u00e6ngerne). I en engelsk pokalkvartfinale i 1891 var stillingen 1-0, da en bold blev reddet p\u00e5 m\u00e5llinien med h\u00e5nden. Angriberne fik et frispark f\u00e5 centimeter foran m\u00e5llinien \u2013 og m\u00e5lmanden kunne bare blive st\u00e5ende p\u00e5 sin m\u00e5llinie klos foran bolden. Som s\u00e5 ofte f\u00f8r er det en enkelt spilsituation, der udl\u00f8ser en regel\u00e6ndring, fordi alle kan se det urimelige, s\u00e5 samme \u00e5r blev straffesparket indf\u00f8rt i erkendelse af, at betalte spillere \u00e5benbart ikke havde de samme \u00e6resbegreber som de oprindelige gentlemen. Ved straffespark m\u00e5tte m\u00e5lmanden oprindelig bev\u00e6ge sig 6 yards fremefter (dvs v\u00e6re hvor som helst i sit m\u00e5lfelt).<\/p>\n
Indtil 1903 var alle frispark indirekte, s\u00e5 de skulle r\u00f8res af en anden spiller, f\u00f8r der kunne blive et m\u00e5l ud af det \u2013 og f\u00f8rst p\u00e5 det tidspunkt n\u00e5ede man til overvejelserne af, at der var nogle forseelser, der var grovere end andre, hvilket f\u00f8rte til indf\u00f8relsen af det direkte frispark, som m\u00e5 sparkes direkte i modspillernes m\u00e5l. Ved samme lejlighed blev fordelsreglen nedf\u00e6ldet i paragrafferne og ikke blot som en diffus id\u00e9 bag lovs\u00e6ttet. Indtil 1927 var det i \u00f8vrigt muligt at score direkte i eget m\u00e5l p\u00e5 et frispark \u2013 men s\u00e5 skete det for f\u00f8rste gang. Princippet om, at man ikke skal kunne tjene p\u00e5 sin forbrydelse gjorde, at man indf\u00f8rte reglen om, at man kun kunne score direkte i modspillernes m\u00e5l p\u00e5 et direkte frispark. Det er fremdeles s\u00e5dan, at det ikke er muligt at score i eget m\u00e5l p\u00e5 nogen som helst igangs\u00e6ttelse.<\/p>\n
Endelig de r\u00f8de og gule kort, som ingen vel nu kunne t\u00e6nke sig at undv\u00e6re (selv om jeg selv som ung dommer i K\u00f8benhavn oplevede, at vi ikke m\u00e5tte bruge dem i lokale ungdomskampe, vel for at skammen ikke skulle p\u00e5virke spillerne for meget og give dem varige traumer). De er faktisk en relativt ny foreteelse, i hvert fald set i relation til hele fodboldlovens historie. Ved VM i England 1966 havde der v\u00e6ret vild panik i kvartfinalen mellem England og Argentina, hvor den tyske dommer Kreitlein simpelthen ikke kunne g\u00f8re den argentinske anf\u00f8rer Rattin begribelig, at han var udvist. Formanden for FIFAs dommerudvalg Ken Aston havde l\u00e6nge spekuleret over, hvordan man kunne indf\u00f8re et internationalt og let forst\u00e5eligt system til at markere advarsler og udvisninger. Og en dag, da han i sin bil sad p\u00e5 Kensington High Street og s\u00e5 lyskurven skifte fra gr\u00f8nt til gult til r\u00f8dt, var den der ! Kortene blev indf\u00f8rt internationalt ved VM i Mexico 1970 og i Danmarksturneringen fra starten af 1972.<\/p>\n
Det var s\u00e5 to uger ned ad historiens lange landevej. I n\u00e6ste uge er vi nok tilbage ved det mere aktuelle – men t\u00f8v ikke med at sende gode id\u00e9er til emner, historiske s\u00e5vel som aktuelle. De skal nok finde plads f\u00f8r eller senere.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I n\u00e6ste uge skal jeg nok vende tilbage til den lovm\u00e6ssigt fuldkommen usandsynlige situation, der indtraf omkring AGFs m\u00e5lmand i slutsekunderne i kampen mellem Lyngby og AGF. Den gav en del aktivitet b\u00e5de p\u00e5 telefon og mail, skulle jeg hilse og sige. Men den m\u00e5 lige st\u00e5 over og trommehvirvlerne k\u00f8re, for jeg lovede i […]<\/p>\n","protected":false},"author":5186,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pmpro_default_level":0,"site-container-style":"default","site-container-layout":"default","site-sidebar-layout":"default","site-transparent-header":"default","disable-article-header":"default","disable-site-header":"default","disable-site-footer":"default","disable-content-area-spacing":"default","_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12834"}],"collection":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5186"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12834"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12834\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12835,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12834\/revisions\/12835"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12834"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12834"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12834"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}