Nogle gange kan det forekomme lidt tr\u00e6gt at komme i gang med et nyt \u00e5r, men jeg skal da lige love for, at 2018 er startet med bulder og brag og masser af situationer at tage stilling til. Nogle af tingene er selvf\u00f8lgelig gamle kendinge, mens andre afgjort h\u00f8rer til i den mere syrede afdeling. FA Cup’en er altid god for nogle interessante ting og et par overraskelser – og overraskelser fik man da ogs\u00e5 i rigt m\u00e5l i denne omgang.<\/p>\n
Men lad os starte med Video Assistant Referee, igen igen . VAR pr\u00f8vek\u00f8res i en r\u00e6kke FA Cup-kampe, og systemet kom fik i den grad indflydelse p\u00e5 resultatet i mandagens kamp mellem Brighton og Crystal Palace. Her faldt Brightons sejrsm\u00e5l til 2-1 uhyre sent, og det var ikke muligt – i hvert fald ikke ud fra de TV-billeder, som jeg s\u00e5 – at afg\u00f8re, hvilken legemsdel det var, som Glenn Murray brugte til at f\u00e5 bugseret bolden det sidste stykke over stregen. Vi var under alle omst\u00e6ndigheder et eller andet sted i omegnen af arm og bryst. Dommer Marriner valgte efter konsultation med VAR-folkene at godkende m\u00e5let, og det m\u00e5 trods alt ogs\u00e5 stadig v\u00e6re s\u00e5dan, at en handling er lovlig, medmindre det klart fremg\u00e5r, at den ikke er det. Her s\u00e5 vi i \u00f8vrigt den anden variant af VAR-afg\u00f8relsen, nemlig at Marriner ikke f\u00f8lte behov for selv at se billederne. VAR eller ej, er det jo altid dommeren, der har den endelige afg\u00f8relse. Typisk har han i de situationer, som vi hidtil har set, valgt at trykke p\u00e5 pauseknappen og tage sig tid til selv at vurdere TV-billederne, men den anden mulighed kan alts\u00e5 ogs\u00e5 lade sig g\u00f8re: at f\u00f8lge VAR-folkene. S\u00e5 enten har meldingen derfra v\u00e6ret helt utvetydig – eller ogs\u00e5 har de heller ikke kunnet afg\u00f8re, at der forel\u00e5 noget ulovligt. For som allerede mange gange skrevet her: VAR er\u00a0 ikke n\u00f8dvendigvis et orakel, der altid kan spytte en krystalklar kendelse ud.<\/p>\n
Bliver vi i FA Cup’en, var \u00e9n af de gedigne overraskelser, at de forsvarende pokalmestre fra Arsenal lod livet allerede i tredje runde – og til Nottingham Forest, der er midterhold i The Championship. Her m\u00f8dte vi et kontroversielt straffespark, der sendte Forest p\u00e5 4-2 kort f\u00f8r tid. Det var ikke s\u00e5 meget straffesparkskendelsen i sig selv, der var kontroversiel – det synes i hvert fald ikke jeg, selv om jeg godt har bem\u00e6rket, at langtfra alle var overbevist om, at tacklingen var ulovlig. Igen skal vi huske, at det at bolden bliver spillet, ikke i sig selv er garanti for, at s\u00e5 er alt andet i situationen lovligt. Men Kieran Dowells udf\u00f8relse af straffesparket gav anledning til endnu mere diskussion. Han glider i selve sparke\u00f8jeblkket, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om der er tale om dobbeltber\u00f8ring, ved at hans sparkefod sender bolden ind p\u00e5 st\u00f8ttebenet og i m\u00e5l. Lovteknisk ville vi tale om gentagelsesspil – og s\u00e5 skal straffesparket\u00a0 konverteres til et indirekte frispark. Gentagelselsesspil kan forekomme ved alle igangs\u00e6ttelser – mere sandsynligt ved nogle end ved andre – og definitionen er, at den, som udf\u00f8rer igangs\u00e6ttelsen, r\u00f8rer bolden for anden gang, efter at den er i spil, men f\u00f8r en anden spiller har r\u00f8rt den. Bolden er i spil ved et straffespark, s\u00e5 snart den er sparket fremefter og klart bev\u00e6ger sig, s\u00e5 den side af sagen er god nok – og s\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let, om Dowell r\u00f8rer bolden igen. Igen f\u00f8ler jeg mig ikke hundrede procent overbevist ud fra de TV-billeder, der har v\u00e6ret til r\u00e5dighed, men det kunne bestemt godt se ud til, at der er en dobbeltber\u00f8ring – og i s\u00e5 fald burde m\u00e5let have v\u00e6ret annulleret og straffesparket tabt. Arsenal-forsvarerne var i hvert fald ikke i tvivl, og der var vilde protester mod dommer Jon Moss og bagefter ogs\u00e5 hans linjedommer, da de to havde konfereret og fastholdt scoringen. Det er ikke helt us\u00e6dvanligt at se gentagelsesspil ved straffespark, men det plejer at v\u00e6re den variant, hvor sparkeren sender bolden p\u00e5 tr\u00e6v\u00e6rket, og hvor naturen s\u00e5 g\u00e5r over optugtelsen, s\u00e5 han fors\u00f8ger sig igen, da bolden kommer retur. Men af en eller anden grund synes denne variant med den lynhurtige dobbelte ber\u00f8ring at have kronede dage, enten fordi sparkeren glider, eller fordi till\u00f8bet ikke er ordentligt afpasset. Jeg mindes i hvert fald tre eksempler inden for det seneste halvandet \u00e5rs tid – og det synes jeg virkelig er et besynderligt tilf\u00e6lde.<\/p>\n
Men det gik ogs\u00e5 muntert for sig i Premier League-kampen f\u00e5 dage forinden mellem Arsenal og Chelsea, og ved den lejlighed var det nok Arsenal, der havde heldet med sig. Jack Wilshere bragte Arsenal p\u00e5 1-0, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om han overhovedet burde have v\u00e6ret p\u00e5 banen p\u00e5 det tidspunkt. Han havde tidligt reddet sig en advarsel, og i starten af 2. halvleg er der en duel mellem Andreas Christensen og Wilshere, hvor Wilshere g\u00e5r omkuld med piber og trommer. Nu har jeg set b\u00e5de TV-billeder og nogle still-billeder, og jeg eynes ikke, at Arsenal havde kunnet sige ret meget til det, hvis Wilshere havde f\u00e5et advarsel nr. 2 for film her. Film beh\u00f8ver ikke d\u00e6kke over det, at en spiller lader sig falde, uden at der har v\u00e6ret kontakt med en modspiller, men kan f.eks. ogs\u00e5 v\u00e6re, fordi spilleren selv ops\u00f8ger kontakten eller udnytter en beskeden kontakt til at overspille situationen. Der er kontakt – men det ser grangivelig ud til, at Wilshere selv kaster sig ind i Christensens ben og s\u00f8ger den. Og s\u00e5 er der selve faldteknikken – Wilshere falder med to n\u00e6rmest symmetrisk fremstrakte arme, og det g\u00f8r man uhyre sj\u00e6ldent, hvis faldet opst\u00e5r spontant og overraskende. Faktisk er det et af de sm\u00e5 fif, som dommeren kan benytte sig af, n\u00e5r han skal skille f\u00e5rene fra bukkene, for netop disse situationer med kontakt kan v\u00e6re uhyggelig sv\u00e6re at vurdere. Jeg tror, at Arsenal skal prise sig lykkelig for, at dommer Taylors udsyn lige i gernings\u00f8jeblikket er delvis blokeret af to spillere – for igen g\u00e6lder det, at en handling principielt m\u00e5 betragtes som lovlig, indtil dommeren er overbevist om det modsatte. Rent psykologisk vil ingen dommer bryde sig om at give advarsel nr. 2 p\u00e5 sin fornemmelse, hvis hans vinkel ikke har v\u00e6ret optimal, og der ikke kommer hj\u00e6lp fra resten af teamet – og slet ikke p\u00e5 noget s\u00e5 potentielt kontroversielt som film.<\/p>\n
Til geng\u00e6ld s\u00f8rgede Diego Costa i kampen mellem Atletico Madrid og Getafe for, at ingen kunne v\u00e6re i tvivl om hans advarsel nr. 2 – selv om det ogs\u00e5 var et af de mere syrede tilf\u00e6lde. Man m\u00e5 sige, at Costa gjorde comeback i Madrid med man\u00e9r og med n\u00f8jagtig s\u00e5 sammensat en pr\u00e6station, som vi ofte har set: han fik en advarsel for en albue, som befandt sig et sted, hvor den ikke burde v\u00e6re. Seks minutter senere scorede han et typisk Costa-m\u00e5l af den flotte slags, og s\u00e5 valgte han at juble s\u00e5 effektivt over scoringen, at det indbragte ham advarsel nr. 2 og dermed en tidlig fyraften. Hold da helt op – men det giver anledning til lige at tage en rundtur mere i reglerne for scoringsjubel. Der er situationer, hvor der direkte er lovgivet for, at der skal falde en advarsel – og s\u00e5 er der de situationer, hvor dommeren kan sk\u00f8nne, at advarslen skal falde. De obligatoriske advarsler falder, hvis spilleren tager tr\u00f8jen af eller d\u00e6kker sit ansigt med den – hvis han klatrer op ad r\u00e6kv\u00e6rket mod tilskuerne eller n\u00e6rmer sig tilskuerne p\u00e5 en m\u00e5de, der kan bringe sikkerheden i fare. Ogs\u00e5 hvis han gestikulerer eller handler p\u00e5 en provokerende, ophidsende eller h\u00e5nende m\u00e5de, eller hvis han d\u00e6kker ansigtet med en maske eller tilsvarende. I den afdeling, der beror p\u00e5 dommerens sk\u00f8n, er, at spillerne godt m\u00e5 forlade banen for at juble, men vi skal have dem hurtigt tilbage igen, s\u00e5 tiden ikke bliver forhalet overdrevet. \u00a0Og s\u00e5 det helt overordnede: at jubelscenen ikke m\u00e5 overskride de almindelige gr\u00e6nser for opf\u00f8rsel p\u00e5 en fodboldbane.<\/p>\n
S\u00e5 man kan se, at der i virkeligheden er ganske vide rammer for at juble – bare for at komme standardbem\u00e6rkningen i m\u00f8de, at der skal v\u00e6re plads til f\u00f8lelser i fodbold. Det er der ogs\u00e5 ved scoringsjubel – endda rigelig plads, hvis man lige husker at kaste fornuften fuldst\u00e6ndig over bord. Men n\u00e5r man som Costa her scorer, forts\u00e6tter videre ud med et spring over en reklamebande, tager turen op ad et par tribunetrin og videre ud i fanskaren for at lade sig tiljuble, er der ikke nogen tvivl om, at vi er ovre i en af de obligatoriske overtr\u00e6delser: ‘n\u00e6rme sig tilskuerne p\u00e5 en m\u00e5de, der kan bringe sikkerheden i fare’. Bestemt ikke den type advarsel,\u00a0 man som dommer dr\u00f8mmer om at skulle op med, men overtr\u00e6delsen kan v\u00e6re s\u00e5 eklatant, at der bare ikke kan lukkes \u00f8jne – selv om der skal v\u00e6re plads til f\u00f8lelser.<\/p>\n
Sp\u00e6ndende at se, om situationerne vil blive ved med at komme trillende i en lind str\u00f8m – forel\u00f8big virker det n\u00e6rmest, som om spillerne er ekstra opsat p\u00e5 at give den gas efter overst\u00e5et jul og nyt\u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Nogle gange kan det forekomme lidt tr\u00e6gt at komme i gang med et nyt \u00e5r, men jeg skal da lige love for, at 2018 er startet med bulder og brag og masser af situationer at tage stilling til. Nogle af tingene er selvf\u00f8lgelig gamle kendinge, mens andre afgjort h\u00f8rer til i den mere syrede afdeling. […]<\/p>\n","protected":false},"author":96,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pmpro_default_level":0,"site-container-style":"default","site-container-layout":"default","site-sidebar-layout":"default","site-transparent-header":"default","disable-article-header":"default","disable-site-header":"default","disable-site-footer":"default","disable-content-area-spacing":"default","_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11122"}],"collection":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/96"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11122"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11123,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11122\/revisions\/11123"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}