Det er en gammel traver, at der er nogle episoder, som man kan huske helt ned til detaljen om, hvor man var, da man oplevede det. Klassikerne er ‘Hvor var du, da pr\u00e6sident Kennedy blev myrdet ?’, eller ‘da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten ?’. Og s\u00e5 er der jo alts\u00e5 lige noget med en vis EM-finale for 25 \u00e5r siden. Jeg kan huske, hvad jeg foretog mig ved alle tre lejligheder – men nu er det jo finalen, som det handler om.<\/p>\n
Den 26. juni 1a992 om aftenen sad vi s\u00e5m\u00e6nd til middag sammen med et par vennepar, ogs\u00e5 med fodbold- og dommertilknytning. Det var en aftale, som var lagt p\u00e5 skinner, allerede f\u00f8r det blev klart, at Danmark overhovedet skulle overtage Jugoslaviens plads i turneringen, og da det var det muliges kunst med nogle meget travle kalendere, var det p\u00e5 ingen m\u00e5de p\u00e5 tale at flytte eller aflyse. I dag ville man nok have overvejet at kaste sig i bilerne mod G\u00f6teborg og pr\u00f8ve at f\u00e5 tilk\u00e6mpet sig nogle billetter – men vi holdt os til den mere ydmyge l\u00f8sning foran TV efter at have spist lidt hurtigere end normalt. Bortset fra selve det surrealistiske ved resultatet blev det ikke mindre surrealistisk af, at det hele foregik p\u00e5 Amager en meget lille h\u00e5ndfuld kilometer fra R\u00e5dhuspladsen, og i det fine vejt med \u00e5bne vinduer kunne vi h\u00f8re br\u00f8lene, sukkene og susene fra storsk\u00e6rmsarrangementet derinde som akkompagnement til det, vi kunne f\u00f8lge p\u00e5 TV. Vores egne hyl taler vi ikke om. Og da vi meget sidst p\u00e5 aftenen skulle hjem, valgte vi klogeligt at tage motorvejen i stedet for at fors\u00f8ge at hugge os vej ind gennem byen.<\/p>\n
Selve kampen var jo ikke nogen objektiv sk\u00f8nheds\u00e5benbaring. For et par \u00e5r siden skulle jeg i anden anledning checke et par dommerm\u00e6ssige detaljer i forbindelse med kampen og blev simpelthen chokeret over, hvor langsomt det gik. Jeg troede faktisk, at det var mit gamle VHS-b\u00e5nd, der var g\u00e5et i udu, men det var rigtigt nok. Men dommerm\u00e6ssigt og lovm\u00e6ssigt er kampen faktisk interessant som den sidste betydende kamp, som blev spillet, mens det stadig var tilladt for en m\u00e5lmand at s\u00e6tte h\u00e6nderne p\u00e5 en tilbagel\u00e6gning fra en medspiller. Den regel, som vi i dag i mangel af bedre typisk kalder tilbagespilsreglen, var selvf\u00f8lgelig vedtaget tilbage i februar, og i de tider tr\u00e5dte regel\u00e6ndringer af uransagelige \u00e5rsager i kraft den 25. juni (en herlig rund dato). Men da EM-finalen skulle spilles den 26., valgte man fornuftigvis at vente med at s\u00e6tte reglen i kraft til den 1. juli, s\u00e5 kampen ikke som den eneste i turneringen skulle spilles med den nye regel. Og tilbagel\u00e6gningerne blev flittigt anvendt. Tipsbladets Thomas Pyndt har gjort sig den ulejlighed at t\u00e6lle dem op og give mig resultatet: han fik det til, at Schmeichel 26 gange havde h\u00e6nderne p\u00e5 en tilbagel\u00e6gning, Bodo Illgner kun 4 – og det stoler jeg selvf\u00f8lgelig s\u00e5 blindt, p\u00e5, at jeg ikke vil kontrolt\u00e6lle. Jeg kan bare huske, at der var mange af dem, og at der afgjort var flest i Danmarks ende.<\/p>\n
Der var andre ting i den finale, som nok kunne fortjene en n\u00e6rmere behandling. F.eks. har vi vores eget danske evige diskussionstilf\u00e6lde i stil med Englands 1966-finalem\u00e5l: var der fors\u00e6tlig hands umiddelbart f\u00f8r Vilforts scoring til 2-0 ? Det kan man diskutere fra nu af og mindst til n\u00e6ste juleaften uden at blive enige. Det var ogs\u00e5 blandt andet det EMs store m\u00e6ngder af kedelige tacklinger bagfra, der f\u00f8rte til en opstramning p\u00e5 det omr\u00e5de i \u00e5rene efter. Finalen havde i den grad ogs\u00e5 sin del af dem, men det har vi heldigvis lykkeligt fortr\u00e6ngt nu.<\/p>\n
S\u00e5 lad os blive ved tilbagespilsreglen: det faktum, at m\u00e5lmanden ikke (fors\u00e6tligt eller ufors\u00e6tligt) m\u00e5 r\u00f8re en bold med h\u00e5nden, som en medspiller fors\u00e6tligt har spillet til ham med foden. Af hjertet mener jeg, at det er den regel, der har betydet mest for fodboldspillet de seneste 50 \u00e5r. Fork\u00e6tret var den fra starten, og der var vilde protester. Herhjemme var der s\u00e5gar en lokalunionsformand, der pr\u00f8vede at overbevise os om, at den regel m\u00e5tte man under ingen omst\u00e6ndigheder indf\u00f8re i breddefodbolden, for det ville \u00f8del\u00e6gge alt. Men det kunne vi selvf\u00f8lgelig ikke bare lade v\u00e6re med – i den forstand er fodboldloven ikke et tag selv-bord, hvor man v\u00e6lger til og fra. Og i dag er det nok sv\u00e6rt at forestille sig nogen l\u00e6nges tilbage til tiden f\u00f8r reglen. Formentlig ikke engang m\u00e5lm\u00e6ndene, for det interessante er jo, at reglen kom til at betyde fremelskningen af en helt ny type m\u00e5lmand, som nu ogs\u00e5 skal kunne en god del med f\u00f8dderne.<\/p>\n
N\u00e5r reglen overhovedet blev til noget, var det som altid, fordi man ville have mere tempo i spillet og g\u00f8re det mere sev\u00e6rdigt for tilskuerne – og s\u00e5 er m\u00e5lmanden jo altid et let offer. Han var den eneste, som virkelig havde muligheden for at tage tempoet ud af kampen, for n\u00e5r han havde bolden i h\u00e6nderne, var det uhyre sv\u00e6rt at f\u00e5 bolden fra ham igen med lovlige midler (i dag er det faktisk fuldst\u00e6ndig umuligt). Der var siden slut-tresserne gradvis filet sm\u00e5 skiver af m\u00e5lmandens rettigheder i et fors\u00f8g p\u00e5 at speede tingene op. Dengang m\u00e5tte m\u00e5lmanden bev\u00e6ge sig fire skridt med bolden i h\u00e6nderne og kunne s\u00e5 sikre sig retten til fire nye skridt blot ved at sl\u00e5 bolden i jorden. Reglen blev justeret til at hedde fire skridt, som m\u00e5tte deles (f.eks. tage to skridt, l\u00e6gge bolden ned p\u00e5 jorden, foddrible lidt rundt, tage bolden op i h\u00e6nderne igen og stadig have to skridt tilbage). S\u00e5 r\u00f8g delingen, s\u00e5 de fire skridt skulle tages i \u00e9n portion, og i allersidste instans – men dog efter 1992 – blev de fire skridt til seks sekunder. Men m\u00e5lmanden kunne i 1992 stadig f\u00e5 rigtig lang tid til at g\u00e5 med bolden i h\u00e6nderne – f.eks. ved helt at lade v\u00e6re med at tage nogen skridt og bare st\u00e5 der. S\u00e5 var det op til dommeren at afg\u00f8re, hvorn\u00e5r blonden var n\u00e5et. S\u00e5 r\u00e6sonnementet var, at kunsten m\u00e5tte v\u00e6re at s\u00f8rge for, at m\u00e5lmanden i s\u00e5 f\u00e5 tilf\u00e6lde som muligt havde bolden i h\u00e6nderne og masser af tid. Det sidste puf ud over kanten s\u00f8rgede bl.a. italienske m\u00e5lm\u00e6nd beredvilligt for ved en umanerlig langsom spillem\u00e5de under VM p\u00e5 hjemmebane i 1990. Og s\u00e5 kom tilbagespilsreglen.<\/p>\n
Det tog lidt tid, f\u00f8r man v\u00e6nnede sig til den i praksis – b\u00e5de spillere og dommere. Det var ikke alle vurderinger i starten, der sad lige midt p\u00e5 skiven. Blandt andet bidrog de britiske \u00f8er til lidt underholdning og ikke mindst heftig diskussion ved i et par tilf\u00e6lde p\u00e5 h\u00f8jt niveau at d\u00f8mme for selv den mest ufors\u00e6tlige hands. I Tyskland s\u00f8rgede 2. Bundesligas f\u00f8rste spillerunde i juli for, at der fluks kom en tilf\u00f8jelse om, at man ikke m\u00e5tte indlade sig p\u00e5 en spillem\u00e5de, der kun havde til hensigt at omg\u00e5 reglen. D\u00e9r lagde en spiller sig nemlig ned p\u00e5 jorden og headede demonstrativt en trillende bold tilbage til m\u00e5lmanden, for nu var den jo ikke l\u00e6ngere sparket, og s\u00e5 m\u00e5tte m\u00e5lmanden vel godt tage med h\u00e6nder ? Nej, den gik ikke – og det g\u00f8r det stadig ikke, som en PSG-spiller i Ligue 1 erfarede tidligere p\u00e5 \u00e5ret. Det er usportslig opf\u00f8rsel af markspilleren og indbringer en advarsel..<\/p>\n
Nu er reglen vel en s\u00e5 integreret del af spillet, at man knap t\u00e6nker over den l\u00e6ngere. Vi har f\u00e5et et mere afvekslende spil med hurtigere omstillinger, vi har en f\u00e5et en m\u00e5lmandstype, som nu ikke bare kan tage med h\u00e6nder, men ogs\u00e5 er en mere komplet fodboldspiller. For mig at se en gevinst for alle parter.<\/p>\n
Og lad mig s\u00e5 slutte, hvor jeg begyndte – ned ad erindringens lange landevej. Sk\u00e6bnen ville, at vi dagen efter finalen skulle p\u00e5 et par ugers bilferie, af alle steder i Tyskland. Da vi skulle af f\u00e6rgen i R\u00f8dby, kom vi til at holde ved siden af et folkevognsrugbr\u00f8d med en flok tyske fans i landsholdstr\u00f8jer og det hele. De lignede ikke alle nogle, som jeg ville bryde mig om at m\u00f8de en m\u00f8rk aften, og de kom tydeligvis direkte fra G\u00f6teborg uden at have spildt tiden med at sove. . Og d\u00e9r var vi i vores lille familiebil p\u00e5 umiskendeligt danske plader. Vi speedede grundigt op fra f\u00e6rgen – men efter f\u00e5 kilometer sejlede rugbr\u00f8det op p\u00e5 siden af os og blev liggende d\u00e9r over et par hundrede meter med hornet i bund. Det var ikke lige \u00f8jenkontakt, som jeg f\u00f8lte mest for, men til sidst m\u00e5tte jeg jo se, hvad meningen var – og s\u00e5 sad hele banden d\u00e9r, f\u00f8rst med tommelfingeren i vejret og s\u00e5 med klapsalver mod os. D\u00e9r r\u00f8g s\u00e5 endnu en fordom\u2026.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det er en gammel traver, at der er nogle episoder, som man kan huske helt ned til detaljen om, hvor man var, da man oplevede det. Klassikerne er ‘Hvor var du, da pr\u00e6sident Kennedy blev myrdet ?’, eller ‘da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten ?’. Og s\u00e5 er der jo alts\u00e5 lige noget med en […]<\/p>\n","protected":false},"author":96,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pmpro_default_level":0,"site-container-style":"default","site-container-layout":"default","site-sidebar-layout":"default","site-transparent-header":"default","disable-article-header":"default","disable-site-header":"default","disable-site-footer":"default","disable-content-area-spacing":"default","_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10735"}],"collection":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/96"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10735"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10735\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10736,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10735\/revisions\/10736"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10735"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=10735"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/wordpress.fodbolddommer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=10735"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}