
Aktivitetsudvalget
Aktivitetsudvalget består af en gruppe medlemmer, som arrangerer events for medlemmerne i KFD. Aktivitetsudvalget arbejder løbende på at arrangere events der både dækker dommerfaglig relevans samt at fremme den sociale aktivitet. På denne måde, så vil de kommende arrangementer variere fra gang til gang i forhold til deres relevans. Alle fremtidige arrangementer arbejdes der løbende på inden de offentliggøres for medlemmerne.
Har du forslag til arrangmenter?
Hvis du som medlem har gode idéer til potentielle arrangementer, så hold dig endelig ikke tilbage for at give input og forslag til Aktivitetsudvalget. Alle bud er velkomne og vil drøftes på Aktivitetsudvalgets møder. Dine forslag kan afgives på Aktivitetsudvalgets mail: aktivitet@fodbolddommer.dk.
MEDLEMMER I AKTIVITETSUDVALGET
Navn |
Dommer siden |
Indrangering |
|
---|---|---|---|
Oliver Simbold |
2013 |
3. Division |
|
René Aagerup |
1984 |
Rådighedsdommer |
|
Mohammad H. Kachakeche |
2017 |
Linjedommer i Danmarksserien |
|
Mikkel Bredsgaard Randers |
2000 |
Linjedommer i 2. Division |
|
Jakob Brendstrup Hansen |
2020 |
Serie 3 |
|
Kristian Brkic |
2011 |
Danmarksserien |
Arrangementer i 2022
Nedenfor ses et overblik over hvilke arrangementer der forventes at blive afholdt i løbet af 2022.
06/02-2022: Fysisk og teoretisk test hos DBU København
19/02-2022: Fysisk og teoretisk retest hos DBU København
17/03-2022: Futsal arrangement m. Trine Westhoff
28/03-2022: Teorimesterskab m. Jan Carlsen
Endnu ingen fastlagte events.
Endnu ingen fastlagte events.
KONTAKT AKTIVITETSUDVALGET
De klassiske
Dommerklubben har en række arrangementer, som bliver gentaget år efter år. Dem kan du se her:
Teorimesterskabet
Hvert forår, inden turneringerne for alvor går i gang, mødes KFD’s medlemmer til en drabelig dyst på fodboldteoretisk viden.
Afslutningsfesten
Når turneringerne går på hæld i det sene efterår, afholdes den årlige afslutningsfest. Traditionelt set vil aftenen byde på godt selskab, hvor serveres stegt flæsk ad libitum samt rigelige mængder øl.
Der er altid god underholdning i en eller anden form. Om ikke andet er det altid sjovt at se sine dommerkolleger på slap line.
Vintertræning
Som et alternativ til de ensomme løbeture på landevejen i frostvejr, tilbyder KFD vintertræning til sine medlemmer. Hver torsdag fra november til marts mødes vi i Prismen, hvor vi løber løbetest og spiller indendørs fodbold.
I slutningen af 2021 samt starten af 2022 har træningen foregået på Frederiksberg Gymnasium.