KFD
Nyheder

Forrygende afslutningsfest på Stafetten

Lørdag var der kaldt til afslutningsfest på Stafetten, for 10. gang i træk havde bestyrelsen besluttet, at lægge årets afslutningsfest på Østerbro og det blev en forrygende aften.

Ca. 100 medlemmer havde trodset den bidende kulde og valgt, at bruge lørdag aften sammen med ”stegt flæsk og fadøl ad libitum”

Inden det officielle og traditionsrige program tog fart, havde Johan Bay bedt om ordet – Johan fortalte at han var tovholder på, at samle flere københavnske dommere til næste års Dana Cup i Hjørring.

Har man lyst til at deltage i Danmarks største sportsbegivenhed – eller verdens 3. største fodboldturnering så er man mere end velkommen til at kontakte Johan via mail johanbay@forum.dk

Derefter var vi klar til det officielle program, bestyrelsen havde overtalt René Krarup til at være toastmaster og han gjorde det fremragende.

Årets toastmaster
Årets toastmaster

Rene åbnede ballet med en tale hvor han fortalte hvorfor han er medlem af KFD – han roste fællesskabet, han roste de mange initiativer der er iværksat gennem KFD.

Vidste du eks. at du kan blive filmet når du dømmer eller, at Bjarne Nigaard har sagt ja til at være Talentchef for vores unge talenter, eller at KFD er behjælpelig med tøj til de helt nye domere?

Stilstand er tilbagegang – og KFD står ikke stille

Nu skulle der spises, de stakkels damer på Stafetten knoklede det bedste de havde lært og ingen gik sultne hjem, ej heller dem der havde valgt en anden menu end den traditionelle – jo også på det punkt er KFD forskellige – rummeligheden er vores styrke.

Brian på arbejde
Brian på arbejde

Efter at alle havde spist og sulten havde foretaget sig var det tid til en quiz – vores toastmaster lagde blidt ud og fortalte at der i denne quiz kun var to svarmuligheder så også jyderne kunne være med.

Essensen i quizzen var gennemgående at der skulle skåles og sidste spørgsmål var om hvem Kanlund ville have med på en øde ø – svarmulighederne var Kenn Hansen eller Medina…….

Nepotismen viste sit grimme ansigt da foreningens kasserer gav en omgang til alle (husk, han skal genvælges til januar)

Så var det tid til aftens første seriøse indslag – præcis som ved foreningens jubilæumsfest for to år siden så havde man indskrevet Anders Bonde, foreningens foretrukne stand upper.

Anders Bonde
Anders Bonde

Anders kom vidt omkring – hans fortolkning af offside reglen og historien omkring kurset i konflikthåndtering med Stig Tøfting i et sommerhus bliver legendarisk.

KFD AWARDS

Traditionen tro skulle der uddeles awards til de medlemmer der havde gjort sig positivt bemærket i året. Formanden der netop var ankommet fra møde i DFU tog ordet.

Ruben Christensen
Ruben Christensen

Årets Kammerat

 Indstillet med både ven, dommer og udviklerkasketten

Samarbejdsvenlig – Ydmyg

Assisterende i teamwork og andre sammenhænge.Hjælper ofte på FB, når nogle mangler tøj mv.

Han ”også” har fået et gok i tuden, men har alligevel rejst sig igen og ikke båret nag – en super fin egenskab i vores sportsgren.Er en flink bondeknold fra sydhavsøerne – det kan han ikke gøre for. dsc_6708

Årets kammerat er Brian Pejter

Kampfordeleren Fidusbamse

Nu var det Kampfordelerens tur til at give en ny-indstiftet pris.

Sidste år var det min opgave, at uddele en pris til en dommer som havde været ude for en rigtig grim oplevelse, jeg husker vi havde foretaget en indsamling. Den pris ville ingen af os have, det håber jeg at i vil med denne pris.

Prisen er ny – betalt af Kampfordeleren – værdien er ikke høj, men æren er kolossal.

Prisen som vi har valgt at kalde ”Kampfordelerens Fidusbamse” er tiltænkt som et skulderklap til den dommer der igennem året har hjulpet når det har brændt allermest på.

Vi kender alle sammen flosklerne når der skal uddeles en Bodil for årets bedste film – I år har der været rigtig mange gode kandidater med mange gode skuespillere, valget har været virkeligt svært for juryen.

Alligevel er det en Von Trierfilm der løber med prisen – jeg må sige at sådan har det ikke været i år.

Uanset om det har været en 7 mandskamp i Gentofte – en kamp i Ingeniørturneringen i Avedøre eller en skoleligakamp i Brøndby torsdag Kl. 08:30 så har jeg altid kunne regne med ham

Fidusbamsen til Keld Jensen
Fidusbamsen til Keld Jensen

Kære Venner! Kampfordelerens Fidusbamse går i år til Keld Jensen.

Årets Udvikling / Talent

Årets Udvikling går til en uindrangeret dommer. Uddrag fra udviklingen:  Det må siges, at du har check på tingene. Varmer op, styr på spillepladsen, talt med spillerne, osv.

Det blev en velspillet top kamp, spillet i et højt tempo, samtidig får du lagt et godt højt niveau, som holder i hele kampen, spillerne er med på det, og fløjter kun når der skal fløjtes, og får endvidere strammet op på de rigtige tidspunkter)

Udvikler er især imponeret over offsidereglen – vurdering af strafbarheder

Der bliver givet 2 påtaler og 2 advarsler – alle lige efter bogen.

Du dømmer en usædvanlig god kamp, får strammet op på de rigtige

tidspunkter (din fortjeneste at kampen ikke udvikler sig, hvad den godt kunne havde gjort) sjældent har jeg har noteret så lidt på min blok, må sige at jeg er imponeret efter at havde set dig i denne kamp, for det første fortalte du mig at du kun havde dømt ca, 11⁄2 år (man skulle tro at du havde dømt i flere år) Du har samtidig også alderen, og beviste i denne kamp at du sagtens kan klare større opgaver, oppe i systemet.

Årets udvikling / Talent
Årets udvikling / Talent

Modtager af årets Udvikling / Talent er Rabei Bassam Elkhatib

Årets KFD’er/Fighter

Årets KFD’er er kendt af mange i klubben – om ikke alle

Årets KFD’er også årets fighter. Og man må sige, at han i den grad har fightet.

Han har faktisk kæmpet på flere planer: Han har kæmpet med jer J  det er dog den mindste kamp. Han var dømt ude som dommer, men har fightet sig flot tilbage på banen.

Han har kæmpet og kæmper stadig – især med Københavns Kommune med at inddrage tilgodehavender.

Årets KFD’er spammer ugentligt jeres mailbokse med ledig kampe.

Årets KFD’er/fighter går også under betegnelsen – Das Kamphverteiler

Årets KFD’er er TOM K dsc_6741

(Red: ovenstående er skrevet af Ruben Christensen)

Årets Talentchef

 Næste kategori vil jeg ikke afsløre endnu, da man så, hvis man har lidt kendskab, kan gætte personen.  Personen, der er nomineret, er KFD’er med det helt store K.

Den nominerede er i sit dommermæssige efterår (håber jeg, at jeg må sige), men er still going strong – i hvert til fælde for KFD – og så vidt jeg ved også uden for banen.

Han har tidligere virket i divisionen, men har nu valgt at fokusere på sin famile og civile karriere.

Den nominerede brænder for KFD og har i 2016 været med til at relancere et af KFD’s programmer. Det skal siges, at kategorien ikke er blandt de normale i KFD Award, men jeg vil alligevel gerne bruge lejligheden til at takke personen igen.

Å
Årets Talentchef

Kategorien er ”Årets Talentchef” og for dem, der endnu ikke har gættet det, er det mig en   fornøjelse at kåre Bjarne Nigaard til Årets Talentchef

Årets Vejleder

 Indstiller skriver ” Jeg er sikker på, at selv om i helt sikkert har mange gode vejledere, findes der ikke en som ham.Han er der altid for mig. Svarer mig hurtigt og er altid klar med hjælp og støtte, når det er nødvendigt.  Jeg blev uddannet dommer i sommerferien på dommercamp i Ballerup. Kort efter havde jeg et møde med David, hvor han kom hjem til mig og fortalte lidt om livet som dommer, mulighederne for, at udvikle sig og mere uddannelse hen ad vejen.IMG_6462

Jeg kunne stille spørgsmål til ham og det kunne min mor også hvis hun havde noget hun ville spørge mig om. Han var klar til at snakke med mig da jeg havde fået min første overfusning af en sur træner. Hjalp mig med at skrive en indberetning på denne træner.

I dag har jeg så fået lov at være med ham ude og dømme. Både være med før og efter kampen.Har fået lov at arve en masse dommertøj han ikke bruger mere, så nu har jegnærmest i alle farver. Han er bare den bedste.

Det er der slet ikke ingen tvivl om. Han har i den grad gjort min start på min dommerkarriere meget nemmere og givet mig blod på tanden.Han er så passioneret i sin dommergerning og i sin iver for at hjælpe mig og gøre det hele så let som muligt for mig her i starten.

Der er simpelthen ingen som ham. Han er bare helt fantastisk og jeg håber virkelig meget i vil kåre ham til årets vejleder.De ville være så fortjent og samtidig vil jeg kunne sige ham tak for alt det han har gjort for mig.

David Nissen - Live fra omklædningsrummet
David Nissen – Live fra omklædningsrummet

Årets vejleder er David Nissen

 Årets vejleder kunne ikke modtage prisen da han var ude og dømme – sådan!

Alle prismodtagere modtog et gavekort sponseret af Jonathan Nilton – du kan læse mere om hans spændende projekt her http://chorines.dk/

Herfra skal lyde en tak til dem der arrangerede festen og ikke mindst tak til Stafetten – vi kommer igen til næste år.

Hi, I’m Tom Kristensen