Jans Corner: Årets reklameindslag

Det er på denne tid af året, hvor både VM-kvalifikation og Champions League og Europa League er startet på en frisk, at man har chancen for at fange fodboldfans, før mætheden begynder at sætte ind. For én ting er de kampe, som man kan følge i TV – det er som med isbjerget, bortset fra at det her ikke blot er ni tiendedele, som ligger under havoverfladen. For hver eneste højprofilerede kamp er der et ukendt antal breddekampe, hvor der også kræves dommere, og hvor udfordringerne er af en anden type, men langtfra mindre.

Så tiden er kommet til det årlige reklamespot for de dommergrundkurser, som ligger lige rundt om hjørnet. Efter kurset er det selvfølgelig i første omgang breddefodbolden, der bliver serviceret, men her er jo også fødekæden til vores dommere på eliteniveau – på samme måde, som elitefodboldklubberne heller ikke kunne leve uden de talenter, som kommer boblende nedefra i systemet.

DBU har tilmeldt knap 3.600 dommere på landsplan, heraf lidt over 80 kvindelige. Stiller man dem op på én lang række, vil det selvfølgelig se imponerende ud, men kendsgerningen er, at der altid kan bruges flere, og at det selv med dette antal kan være svært – snarere umuligt – at dække alle de kampe, der spilles. Vi taler jo om amatører, som har andre gøremål og skal passe dommergerningen ind i fritiden. Så det er ikke alle på listen, som er lige aktive, og med alle de fritidsmuligheder, der er nu om stunder, er der også en tendens til, at de nye dommere, der kommer til, generelt tager færre opgaver, end man gjorde for f.eks. 10 år siden. I min tid var det ikke ualmindeligt, at en dommer klarede to kampe lørdag, to kampe søndag og så lidt aftenkampe i løbet af ugen, men den model er vist udgået fra fabrikken eller produceres kun i meget begrænset omfang nu om stunder. Det er fair nok – familiemønstre og fokus har ændret sig, og hvis man kan sidde hjemme i varmen og lege elitemanager på pc’en, kan det tiltrækkende ved at løbe rundt en tidlig søndag morgen i regnvejr med en flok fodboldspillere, der ikke altid er i perlehumør, være svært at finde. Det er ét af tidens vilkår, at der skal kæmpes mere for at få nye dommere ind i folden og ikke mindst få dem til at blive der. Heldigvis er bølgen vendt, så tallet nu igen de seneste år har vist en nettotilgang..

Det er ellers ikke, fordi der mangler dommere ude omkring de danske fodboldbaner. Problemet er bare, at de fleste af dem – og dem med det øjensynlig største overblik – tit befinder sig uden for kridtstregerne. Det ville være herligt at kunne lokke nogle af dem ind på den anden side af linjen – men der er nok andre målgrupper, man får mere ud af at gå efter.

Skader er aldrig en god ting – men der er kommet mange fine dommere ud af fodboldspillere, som løb ind i en skade, der gjorde, at de ikke længere kan det, som de kunne engang. Det kan godt være, at regelkendskabet ikke er til guldmedalje – men i sidste ende hjælper reglerne ikke ret meget, hvis man ikke har følingen for fodbolden. Faktisk er ‘spillets ånd’ skrevet direkte ind i den nyreviderede udgave af lovbogen, som jeg har tværet rundt i de seneste måneder, og i bemærkningerne er direkte anført, at man ønsker pragmatikere med sans for spillet snarere end rene paragrafryttere (uden at det af den grund bliver til det rene anarki). Dommervirksomhed er så uendeligt meget mere end regler – det er situationsbestemt ledelse og anvendt psykologi på adskillige planer, blik for spillet, krisehåndtering og tackling af det helt uventede. Det behøver heldigvis ikke være en skade, der tvinger folk over i dommergerningen – en målgruppe, som er perfekte at få med på holdet, er dem, der tidligt opdager, at spillertalentet måske ikke rakte helt så langt, som de havde håbet. Måske kan man på dommersiden endda nå væsentlig længere, end man ville som spiller, hvis man vel at mærke kan sætte sig ud over den helt indledende hurdle, som fælder mange tidligere fodboldspillere med en fløjte i munden – at man går fra at være en del af fællesskabet på et hold til at være det måske ensomste menneske på jorden. Derfor gør man rundt omkring i lokalunioner og dommerklubber rigtig meget for at holde fast i de nye og hjælpe dem over de første barrierer og frustrationsoplevelser.

Uanset hvad: nu er chancen der igen for at blive klogere, for det er i de kommende uger, at dommerkurserne starter rundt om i landet. Bedst selvfølgelig, hvis man efter et bestået kursus også skulle have lyst til at dømme nogle lokale kampe, men bare det at få udbredt regelkendskabet er et succeskriterium i sig selv. Måske giver det i det mindste lidt mere kvalificeret råben fra den ydre side af kridtstregen.

Man skal ikke gøre det for pengenes skyld alene, for så kan man snildt finde andre ting at foretage sig i fritiden, som kan skæppe mere i kassen, men alligevel. Honoraret forhandles og fastsættes efter, hvad der kan snige sig under skattereglernes loft, så det bliver trods alt til et pænt lille skattefrit beløb. Udover dette klummeemne er der andre ting, der hører årstiden til – f.eks. en kommende finanslov, og lige så traditionelt er SU’ens størrelse og vilkår ét af de punkter, der rumles om. Netop fordi indkomsten ikke er skattepligtig, påvirker den heller ikke SU’en, så dommerhonorarer kan give et fint supplement for en studerende. Andre øremærker beløbet til familiens ferie. Men der er andre og mindst lige så væsentlige fordele. Man får motion og er nødt til at holde sig i nogenlunde anstændig form, og man får styrket sin personlige udvikling. Leder- og konfliktløsningsegenskaber bliver i den grad trænet med mennesker af alle aldre, faconer og kulører. Af og til dukker der kedelige historier op om episoder i de lavere rækker – senest desværre her i weekenden – men i forhold til det antal fodboldkampe, der afvikles hver uge, er risikoen ikke stor (og antallet i øvrigt faldende). Man holder jo heller ikke op med at gå over gaden, fordi folk bliver kørt ned fra tid til anden. Og skulle man endelig – som det kan ske i alle livets forhold – være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, er der hjælp at hente..

Kurset afvikles typisk over 12 teoritimer, oftest i en weekend – suppleret med en dag med praktiske øvelser. Eksamen er en multiple choice-test foran pc’en med vurdering af videoklip og efterfølgende tilbagemelding fra en instruktør. Det primære beståelseskrav er 25 rigtige ud af 40 spørgsmål, og en hitrate på 60 % af kendelserne er vel ikke urimeligt, hvis man overfører det til dommerne på banen. Efter bestået prøve venter typisk nogle ungdomskampe – og igen vil der, afhængig af lokale forhold, være folk parat på sidelinjen til at sikre en god start. Prisen for kursus og eksamen er 1.990 kroner – men mange steder vil man som klubmedlem kunne få et tilskud (så har klubben også nogen til at hjælpe med de såkaldte dommerløse kampe, som de selv skal klare), ligesom der lokalt f.eks. kan være ordninger med ratebetaling eller tilbagebetaling af en del af beløbet, hvis man dømmer et vist antal kampe.

Skulle der være være interesse for at blive dommer eller bare klogere, så kontakt lokalunionen for at høre, hvornår næste kursus afvikles i lige dit område. De flinke mennesker på www.dbu.dk hjælper uden tvivl gerne med vejvisningen. Vil man bare være klogere – uanset om man er en fodboldklub, en flok avisjournalister, en TV-station eller andet – så rykker vi også gerne ud et par timer med lovmæssig førstehjælp og tager nogle typiske faldgruber eller highlights fra loven. Det behøver bestemt heller ikke være kedeligt… Har det interesse, så kontakt enten DBU eller lokalunionen.

Ellers er det efter nogle heftige måneder med ny lovbog osv. blevet tid til et par ugers ferie, så jeg er tilbage på denne plads fredag den 14. oktober. Nyd freden så længe.