KFD
Nyheder

Vind en lækker dommerjakke til 1200 kr.

Diadora kommer d. 7 martsMandag d. 7 marts holder KFD det årlige teorimesterskab på Kulturstationen i Vanløse. Udover gratis mad og drikke samt en dyst i fodboldloven, har vi lokket Diadora til at kigge forbi denne aften. Diadora vil blandt de fremmødte, trække lod om 2 dommerjakker til en værdi a’ 1200 kr. pr. stk.

Derudover vil der være specielle tilbud på dommertøj, som kun gælder denne aften. Der vil også være tilbud på dommertøj, som kun gælder i 24 timer samt store rabatter på øvrigt dommertøj. Og skulle du være i tvivl om hvilken størrelse du skal have, vil der også være mulighed for at prøve dommertøjet inden bestilling.

Selve aftenen starter med fællesspisning fra kl. 18. Herefter kommer desserten fra Jan Carlsen i form af 35 dommerspørgsmål, som skal besvares på ca. 40 minutter. Traditionen tro vil der være 3 svarmuligheder på spørgsmålene, så alle kan være med.

Kom og test din fodboldviden mod Bart og Sønderby
Kom og test din fodboldviden sammen med Bart og Sønderby

Mens teoritesterne bliver rettet, vil Diadora komme på banen og fortælle lidt om deres produkter og bl.a. trække lod om de to dommerjakker. Herefter bliver året teorimester fundet og kan gå hjem med den flotte pokal samt titlen som Årets teorimester.

Så har du endnu ikke tilmeldt denne fantastiske KFD-aften – hvor mad og drikke er gratis -, sender du blot en mail til kfdtilmelding@hotmail.com, hvor du i emnefeltet skriver navn, dommernummer samt om du vil have stegt flæsk eller kylling.

Hi, I’m René Krarup