Kære venner,
I lighed med tidligere år så arrangerer KFD en studietur i 2016 – denne gang går turen til den nordtyske hovedstad Hamborg.
Hamborg er Tysklands næststørste by, Berlin er som du ved den største.
Vi skal igen beundre byens fantastiske arkitektur, en enkelt eller to af vores medlemmer skal nok smage på det lokale fadøl men hovedvægten på turen bliver naturligvis ren faglig – nemlig kampen mellem
Hamborg og Bayern München
Efter vores oplysninger så spilles kampen lørdag d. 23. januar 2016 Kl. 15:00 – det betyder, at der er afgang fra Dansborg Hallen i Hvidovre Kl. 07:00 – vi skal med en færge fra Rødby Kl. 09:30 så der er afgang til tiden.
Vi kører direkte til hotellet i storbyen, hvor du efter ultra kort check-in vil få udleveret din billet til Imtech Arena.
Søndag formiddag Kl. 10:00 sætter vi kursen mod København igen og efter et kort ophold hos Fleggaard i Heiligenhafen kører vi mod færgen.
Forventet ankomst i Hvidovre er søndag mellem 17:00 og 18:00
Turen kommer til at koste ca. 750.- pr. medlem og du kan tilmelde dig ved at sende en mail til kfdtilmelding@Hotmail.com – husk at skriv Tysklandstur i emnefeltet. Prisen vil blive endelig udregnet senere. Tilmelding er bindende.
Der skal endelig tages højde for, at pga. kampens karakter, kan den blive rykket til en tv-kamp søndag. Sker det, afvikles turen alligevel – dog med et andet program.
(Tidligere år har det været muligt at tilmelde venner og bekendte fra fx andre dommerklubber. Det vil det også blive i år, hvis der er stadig er plads. Tilmelding hertil vil blive åbnet senere og der vil også komme en pris)
Ses vi – det tror jeg nok vi gør 🙂