Omkring 20 KFD’ere var tirsdag samlet i Frederiksberghallen til Marcus Mossalskis fortælling om ludomanien, som vendte op og ned på hans liv, på godt og ondt. Det var et særdeles spændende foredrag, hvor Marcus udover at fortælle om misbrug og ludomanien på samfundsplan, også kom ind på sin personlige fortælling, herunder også hvordan ludomanien på sit højeste påvirkede hans dommergerning og forårsagede et komplet stop fra dommertjansen, inden han flere år senere vendte tilbage. Det var et særdeles spørgelystent publikum, og på trods af emnets alvor, var der god og venskabelig stemning.
Efter foredraget, blev der sat Barcelona – PSG på, og det var rent guf for samlingen af fodbolddommere; rigeligt med kort, straffespark, DOGSO, var forseelsen inde eller ude af straffesparksfeltet?
Alt i alt endnu et vellykket KFD-arrangement. Mange tak til Marcus for at tage den lange vej fra Jylland for at fortælle sin historie. Og held og lykke med din videre færd i Aarhus og på de jyske fodboldbaner!