KFD

Jan Carlsen – 70 år den 27. april 2023

Vores nyligt udnævnte æresmedlem runder 70 år – stort tillykke!

Hurtig hovedregning viser at Jan har været medlem af KFD i 53 år.
Han nåede danmarksserien som aktiv dommer – men som udvikler og lovfortolker satte Jan nye standarder både nationalt og internationalt.

I KFD har vi nydt stor glæde af Jans viden, ekspertise, humor og ikke mindst tålmodighed.
Eksempelvis til vores legendariske teorimesterskab hvor Jan har guidet os igennem i mere end 25 år med finurlige og skarpe spørgsmål – altid serveret med viden, engagement og et glimt i øjet.
Ikke tilfældigt at det er KFD’s mest besøgte begivenhed.

For et par år siden var der nogle spændende fortolkninger omkring hvorvidt, at man ved målspark måtte tippe bolden op til målmanden.
På 48 timer var Jan i kontakt med den samlede danske sportspresse indenfor radio, TV og aviser.
Hvis Danmarks Statistik har brug for antallet af sportsredaktioner i Danmark, så spørger de Jan.

Jans Corner er legendarisk!
Jan kan skrive meget levende – nærmest med den følelse at man selv har været der. At formidle teori og praksis til et bredt publikum – det kan noget.

“Djævlens advokat”, “Gud forbyde det” og “Paragraf 18” er udtryk som Jan kan gøre brug af, specielt når teori og praksis krydser hinandens veje, og som i mange af lives forhold overgår virkeligheden ofte fantasiens verden – også i fodbold.

Men over alt dette er Jans menneskelige egenskaber en ledestjerne. Altid med respekt for den enkelte, altid lyttende, loyal og en lun humor.

Med disse ord vil hele KFD ønske dig tillykke med fødselsdagen og takke dig for dit engagement og indsats til glæde og til gavn for alle

– KFD

af Rene Aagerup

Hi, I’m Oliver Simbold