Hvordan var det nu lige med offside?

Vi fik da godt nok et brag af en start på det nye år, hvis man bare ser på den lovmæssige side af sagen. Måske ikke de store forkromede situationer, som i den grad har ramt overskrifterne, men alligevel. Jeg har masser af relevante henvendelser i indbakken, og de skal nok komme…

Hvis vi tager det nogenlunde aktuelle, bliver det kampen mellem Liverpool og Wolverhampton tidligere på ugen. Den rummede i hvert fald to offside-situationer, som nok er værd at bore i (og hvoraf den sidste i hvert fald ramte overskrifterne – specielt fordi det handlede om et muligt sejrsmål til Wolverhampton i den absolutte slutfase).

Målet blev annulleret, fordi målscoreren var offside, hvilket ingen fattede noget af (og slet ikke manageren hos Wolves). Der er hjørnespark, og efter nogle få boldberøringer lander bolden hos samme spiller igen, som sender bolden indover, hvorefter der scores. Og så kalder VAR en offside. Panik – ikke mindst fordi de kameravinkler, som er tilgængelige på TV, ikke viser noget mistænkeligt. VAR-dommer er Mike Dean, som jeg godt ved, at der er ualmindelig delte meninger omkring. Jeg kender ham nu udmærket fra en international turnering på Færøerne i en god uge, før han blev international dommer, og integriteten fejler i hvert fald ikke noget. Derfor kan det jo sagtens være, at man ikke er enige i afgørelserne, men det er der jo ikke noget nyt i.

Man løber ind i det problem, at kameraerne ikke får dækket hele banen, og det er jo fatalt, når det viser sig, at det er hjørnesparksskytten, der i sidste ende bliver offside, fordi han kommer tilbage fra en offside-position. Uden at have været i VAR-rummet, vil jeg tro, at mavefornemmelsen er, at dette i hvert fald er en mistænkt offside. Og det har senere vinkler også godtgjort. Spillere i tilbageløb er altid meget tricky, for hvor var de egentlig, da det hele startede og bolden kom fra den sidste boldberøring fra en medspiller ? Hvis de startede fra noget, som var en offside-position, klapper fælden.

Andre kameravinkler viser, at Nunes, som tog hjørnesparket, er absolut marginalt offside, de han får bolden retur før sit indlæg. Nu er marginaler altid en farlig ting, men offside-position er trods alt objektivt målbar. Vi er ikke herhjemme med på linjen om næsehårs-offside – men hvis det er muligt med sikkerhed at fastslå, at der er tale om offside-position, er der jo ikke nogen vej tilbage.

Det problematiske her er, at de til rådighed stående kameraer ikke har hele banen med, så det ikke er muligt at se hjørnesparksskytten (Nunes) og hans position, da bolden kommer retur. Nu skal man ikke glemme, at VAR har alle kameravinkler til rådighed og ikke bare dem, som produceren vælger at vise på TV. Så der kan sagtens være noget fra andre vinkler, som viser Nunes position.

Men dette med, at VAR-kameraerne ikke kan vise hele banen i et hug, gør naturligvis kendelsen meget sværere at sælge. I dette tilfælde viser andre vinkler, muligvis fra andre optagelser, at kendelsen er korrekt. Vi har prøvet noget tilsvarende i en enkelt kamp i Danmark sidste år, hvor kameraerne ikke var kalibreret til at vise hele banens bredde, hvilket desværre betød, at et enkelt mål blev godkendt, som ikke burde have været det. Men det er jo ren teknik og sikkert noget, som man må leve med. Det er teknikkens begrænsninger, men trods alt, som man kan justere på sammen med produceren – og så er vi et eller andet sted

tilbage ved udgangspunktet – teknikken er et hjælpemiddel, men den kan også svigte på den ene eller anden måde. Strømafbrydelse, forkert kalibrering, eller hvad ved jeg.

Det helt afgørende er, at dommeren til hver en tid dømmer, som om der ikke var VAR. Begår han en klar og åbenlys fejl, kan VAR hjælpe ham. Men vi taler stadig om åbenlyse fejl. Er der noget, der kan få mig til at ligge vågen om natten, er det denne opfattelse af, at nu skal VAR nok hjælpe os til at få afviklet den perfekte fodboldkamp. Og nej, det kan VAR ikke – og det er heller ikke opgaven. VAR er der ikke for at dømme kampen for anden gang. VAR er der for at eliminere de fejl, som ellers ville ramme overskrifterne næste dag. VAR er ikke en ekstra dommer – dem har vi kun én af. Ellers må vi leve med de fejl, som kommer med i købet – og det gælder så i øvrigt også alle spillere. Angribere brænder chancer, som de burde have scoret på, forsvarere (incl. målmænd) kikser et eller andet – og det gør dommere også.

Det er det menneskelige element i fodbold, og selv om det kan være hårdt for fans, tror jeg, at vi på bundlinjen kan være enige om, at sådan er livet. Ellers skal vi hen foran skærmen og spille FIFA eller andet, hvor man kun kan skyde skylden på sig selv.

Men der var lige en enkelt situation mere i kampen mellem Liverpool og Wolverhampton. Et indlæg, som bliver rettet af fra en forsvarer, hvorefter bolden lander hos en Liverpool-angriber i offside-position, som herefter scorer. Den er væsentlig mere tricky, set fra et lovmæssigt synspunkt. Bolden sendes indover, en forsvarer hopper op og forsøger at få fat i bolden, strejfer den muligvis, og så lander den alligevel hos en angriber, som scorer.

Den tidligere fortolkning har heddet, at hvis en forsvarer havde gjort et udfald mod bolden og ramte den, og den derefter landede hos en angriber i offside-position, var denne løst. I august kom der en supplerende fortolkning fra IFAB, som gjorde det klart, at man skulle lægge vægt på, om forsvareren faktisk havde haft kontrol over bolden. Hvis ikke, var der stadig offside. To hurtige eksempler: høj bold ind i feltet, en forsvarer header kontrolleret til bolden (dårlig teknik ?), men den lander stadig hos en angriber i offside-position. Vi fortsætter. Andet eksempel: på samme indlæg hopper forsvareren nu op, men han får ikke kontrol, og bolden giver ham højst midterskilning (hvis der overhovedet er så meget hår til stede). Offside. ’Kontrol’ er nøgleordet.

Denne supplerende fortolkning kom tilbage i august 2022. Men den er ikke nogen lovændring, men en ændret fortolkning af et hjørne af offside-reglen. Af samme grund valgte vi efter mange overvejelser at kommunikere det til vores elitedommere, som kunne risikere at møde det ude i Europa – men det ville være håbløst at sende det videre ud til vores 3.500 breddedommere, midt i sommerferien, og hvor turneringen i øvrigt var startet. Vi har meget dårlige erfaringer med at ændre på ting midt i en sæson, medmindre det virkelig er radikalt. Og det er dette ikke – det er stadig en fortolkningsændring på et hjørne af offside-reglen.

Tænk bare på gysershowet for et par år siden, da den nye regel blev indførst om, hvornår bolden var i spil ved et målspark, og hvordan målmanden skulle agere. Her havde vi tre ændringer fra IFAB inden for en uge.Det gav os i den grad overarbejde (og sled noget på vores troværdighed, selv om vi bare gjorde, hvad vi blev bedt om).

Tilbage til Liverpool og Wolverhampton. Det er godt nok et grænsetilfælde, men min personlige mening er, at det mål burde have være annulleret. Forsvareren hopper alt, hvad han kan, men har har ikke kontrol over bolden, og dermed er hans berøring i relation til offside-reglen faktisk ligegyldig. Mange vil have en anden opfattelse, og det lever jeg fint med.

Husk stadig , at de tre vigtigste ord i fodboldloven er ’efter dommerens skøn’. Som skrevet ovenfor eksisterer der ikke nogen absolutte sandheder i denne sportsgren – i hvert fald ikke, når det kommer til dommerkendelser.

Vi er godt kørende igen – og de næste uger bliver med garanti ikke kedelige. I hvert fald ikke her på skrivebordet. Der lurer en træningslejr for vores elitedommere over nogle dage sidst i januar.