VAR og banedommere i fokus

Dette skrives før midtugerunden i Superligaen, men jeg skal da lige love for, at det seneste par runder har bragt os ud i VAR-protokollens krinkelkroge. Det er godt, at vi ikke har så mange af de gamle telefonmaster tilbage, hvor fuglene yndede at sidde på telefontrådene, for så havde de i den grad fået gloende fødder. Vi fik også i samme forbindelse et par tricky lovting i spil, og også nogle tilfælde af dommernes tidspunkt at fløjte på, så alt andet lige har det bestemt ikke været en kedelig uge. Nu starter jeg med det, som jeg selv har fået flest henvendelser om, og så må vi se, hvor langt pladsen rækker. Ellers bliver det klassikeren med ‘fortsættes i næste uge’.

For nu at starte bagfra, var det jo kampen mellem FCK og AGF, der trak de helt store overskrifter. Dels på grund af straffesparket til allersidst, som blev interveneret af VAR og dømt efter et on field-review, selv om kampen egentlig var fløjtet af. Dels på grund af den tid, som var lagt til i 2. halvleg, hvor AGF var mildest talt uforstående over for, hvor de seks minutters tillægstid kom fra. Selve straffesparket for hands har jeg også fået en del henvendelser om, men den er god nok, når spilleren har armene strakt nærmest vandret ud fra kroppen i skulderhøjde, også selv om bolden kommer fra kort afstand. Vi har efterfølgende fået bekræftet rigtigheden via nogle eksempler fra UEFA. Så kan man mene, at reglerne er tossede (og jeg tror heller ikke, at det er sidste gang, at der bliver skruet på hands-fortolkningen), men dommeren er jo nødt til at dømme efter de regler, som der er. Man kan generelt bruge meget tid på at diskutere, hvordan reglerne burde være (og det har jeg også gjort her i ugen), men det er en sag for sig: vi har de regler, som vi har, lige indtil de bliver lavet om.

Men panikken udløses jo i første omgang af, at dommeren når at få fløjtet af, selv om der pågår et VAR-check. Det er en klar fejl, som også er erkendt og faktisk accepteret af alle, da først blodtrykket kom ned, og pulsen blev normal. Det, som i praksis typisk foregår, er, at VAR-teamet med 15-30 sekunder tilbage melder ind til dommeren, at de ikke har udestående check, og at dommeren derfor kan fløjte af, når han vil. Problemet opstår så her, når der kommer en situation til check i allersidste sekund. Og så går klappen ned hos dommeren, da bolden går ud til hjørnespark sekundet efter hands-forseelsen, hvorefter han fløjter af – selv om der nu er en situation til check.

Kan man så genoptage en kamp, når først den er fløjtet af ? Ja, det kan man godt efter VAR-protokollen (og faktisk også efter fodboldloven), så længe dommerne ikke har forladt banen. Man kan altså ikke gå i omklædningsrummet og blive klogere og derefter returnere til banen og genoptage. Til gengæld er der ikke noget i vejen for, at spillerne kan være væk. Faktisk har man haft et grotesk eksempel i Bundesligaen, hvor spillerne bare forlod banen, mens dommeren checkede skærm – så han måtte hente dem op igen. Godt nok efter 1. halvleg, men alligevel. Med andre ord: VAR gør alting rigtigt her: problemet er alene, at dommeren får fløjtet af, før checket er færdig.

Så var der spørgsmålet om tillægstid, som altid er et godt emne til diskussion. Det er ikke altid ‘de sædvanlige tre minutter’, som nogle ynder at sige. Dommeren skal lægge den tid til, som går tabt ved udskiftninger (typisk cirka 30 sekunder – men der kan sagtens være afvigelser), skadesbehandlinger, forhaling af tiden, tildeling af følgestraffe, ‘andre årsager’ (det kunne f.eks. være scoringsjubel) – og som noget nyt også den tid, som bruges på VAR-check, mens spillet er standset (VAR har bedt dommeren om at vente med at sætte igang). I VAR-verdenen foregår det på den måde, at VAR-teamet mod slutningen af kampen vil sige, hvor mange

minutter de har noteret på deres konto, fjerdedommeren vil melde, hvor meget tid han har set tabt på banen, og så lægges de to tal sammen til den reelle tillægstid. Seks minutter er ikke så usædvanligt i denne sæson, men det er rigtigt, at der her var samtidige udskiftninger osv. Heldigvis havde Viasats Offside-magasin mandag aften efter al polemikken gjort sig den ulejlighed at checke hele 2. halvleg for større spilstop – og landede på 6:19 minutter. Det var vi meget taknemlige for… Det frispark, som sparkes ind i feltet til den situation, som medfører straffesparket, bliver begået få sekunder inden udløbet af de seks minutter, og så er det jo en uskreven regel, at man får lov til at tage det frispark. Man kunne forestille sig ramaskriget, hvis man var tildelt et frispark et farligt sted, men ikke fik lov til at tage det, fordi tiden var gået. Det er der heldigvis fin konsensus om mellem klubberne. Og så skal man huske, at de seks minutter er ‘mindst seks minutter’, for der kan jo sagtens ske noget i tillægstiden, der gør, at vi skal lagt yderligere på.

Om selve straffesparket ellers kun, at skytten Jonas Wind var citeret for, at dommeren forsøgte at psyke ham, fordi han ville have flyttet bolden ind på midten af straffesparkspletten, hvor Wind mente, at den bare skulle røre pletten. Men det er helt efter loven, eftersom der ikke er nogen foreskreven størrelse på pletten (eller mærket). Men centrum er 11 meter fra mållinjen. Ellers kunne man jo bare hælde en ordentlig bøtte kridt på afmærkningen og så lade bolden tangere den del, der var nærmest målet.

Tidspunktet for fløjt er i det hele taget en vanskelig sag. Her fik vi sluttet for tidligt – I kampen mellem FCN og AaB var der et for tidligt fløjt til igangsættelse efter AaB’s udlignende 1-1 mål, som i første omgang blev underkendt for offside. Her gik der kludder i kommunikationen mellem parterne, så der blev fløjtet til igangsættelse, mens der stadig blev checket en ekstra gang. Heldigvis nåede bolden kun at bevæge sig få meter, før spillet blev standset igen, checket fuldført og målet anerkendt. Teknisk set er spillet igang igen, men dette hører under force majeure, og spillet var dårligt kommet igang. En lang aflevering over 40 meter havde gjort det mere kriminelt. Det tjener i øvrigt FCN til ære, at de ikke gjorde mere ud af det – for bundlinjen var rigtig nok (en scoring), og VAR er jo grundlæggende til for at skabe noget mere retfærdighed.

Fløjten var også i centrum i Premier League i weekenden, hvor dommeren i kampen mellem West Bromwich og Brighton tildelte Brighton et frispark lige uden for feltet. Målmanden var stadig ved at stille muren op helt ude ved den ene målstang, da dommeren fløjtede for igangsættelsen, og bolden blev sparket ind ovre i den anden side af målet. Vilde protester. Målet blev først underkendt, så anerkendt og endelig underkendt, efter at VAR havde været med indover. I den meget korte udgave: en hurtig igangsættelse er kun mulig, når man ikke er begyndt på muropstilling osv., og dommeren skal have fuld kontrol over igangsættelsen. Det kan man vist roligt sige, at han ikke havde her, men fik fløjtet for tidligt – det er jo ikke rimeligt at sætte igang, mens målmanden stadig er igang med at dirigere muren. Så her reddede VAR dommeren fra at begå en klar lovfejl – så det kan VAR også.

I forrige uges kamp mellem AaB og FCM blev dommeren kaldt ud for at vurdere et muligt rødt kort – og endte, efter at have gennemset situationen, med et gult. Spørgsmål: kan man det ? VAR kan ikke efter protokollen bede dommeren reviewe et muligt gult kort (heller ikke, selv om det er andet gule kort = rødt). Men hvis dommeren er kaldt ud for at vurdere et rødt kort og kun synes, at det er gult, er det jo heller ikke rimeligt, at spilleren skal slippe helt, bare fordi det er VAR, der har gjort opmærksom på situationen. Så det er også helt efter bogen.

Endelig blev jeg efter kampen mellem Lyngby og FCK, hvor et FCK-mål uberettiget bliver underkendt for offside, simpelthen på grund af tekniske problemer med offsidelinjerne og spillernes meget uheldige placering i forhold til hinanden, der gør det umuligt at fastsætte det præcise målepunkt på angriberen, spurgt om VAR-observatørens rolle. Han sidder jo med i bilen her i foråret for at kunne coache bagefter. Ville han kunne bede VAR-dommeren bede banedommeren om at komme ud til et on field-review ? Og svaret er nej – VAR-observatøren har ingen jurisdiktion i forbindelse med kampen (på samme måde som observatøren på banen heller ikke kan bede banedommeren om noget som helst). Han ville til nød høfligt kunne spørge VAR-dommeren, om han havde havde overvejet et on field-review, men han har ikke nogen bemyndigelse til at træffe beslutninger på VAR-teamets vegne Alt bliver til gengæld evalueret bagefter – både med de enkelte dommere og på vores ugentlige møder med Superligadommerne – så vi alle kan lære af de ting, der er sket.

Vi er slet ikke færdige med VAR – én af de kommende uger kommer jeg også til ‘line of intervention’ og tynde straffespark.