Hej kære kollegaer, jeg skriver denne besked for at, skabe lidt dybere indsigt i hvem jeg er og hvad jeg enlig bruger min tid på udenfor vores kære københavnske fodboldbaner. Så her kommer en lille beskrivelse af hvem jer er.
Mit navn er Lucas, jeg er 18 år gammel. Jeg går i 2.G på HTX, hvor jeg læser Kommunikation & Design. Når jeg ikke bruger min tid på skolebænken eller på fodboldbanerne rundt om i København, bruger jeg meget tid med mine venner og træning.
Jeg valgte at blive dommer som 15-årig, lige så hurtigt som jeg kunne, ansøgte jeg til DBU’s dommer grundkursus. Før jeg var dommer, spillede jeg selv fodbold, dog ikke på høj plan eller noget som helst. Det var egentlig bare lidt hygge fodbold. Jeg nåede at spille 4 år som målmand inden jeg besluttede mig for at blive dommer.
Grunden til jeg valgte at søge ind som dommer var af den simple grund, at jeg ikke havde det sjovt med, at spille fodbold mere, men jeg ville alligevel ikke slippe sporten helt.
Fodbold er en fed sport, med masser af historie som kun bliver større i fremtiden. Udover at jeg synes det var begyndt at blive kedeligt selv at spille fodbold, havde min far året forinden startet som dommer og talt meget godt om det. Jeg havde aldrig selv tænkt på, at blive dommer før han blev det. Det er mest af alt fordi jeg troede det var for voksne, da jeg så fandt ud af 15-årige som mig kunne ansøge tøvede jeg ikke et sekund. Jeg fik udstedt min dommerlicens d. 02/04 2017 ved Buller inde i DBU Københavns kontorer. Jeg kan vist ikke lægge skjul på at jeg var rigtig nervøs, det tror jeg vi alle har været i mindre eller højere grad.
Kort tid efter fik jeg tildelt min første kamp for DBU. Jeg havde allerede dømt et par kampe inden, for KB. Jeg begyndte nu at, dømme lidt kampe og det gik hurtigt op for mig at det med at dømme fodbold lige var noget for mig. Jeg blev efteråret 2018 indrangeret som serie 3 dommer. Herfra synes jeg det hele begyndte at tage fart. Min første Serie 3 kamp havde jeg med Hr. Formand, David Nissen som udvikler. Det var en kæmpe oplevelse lige pluslig at skulle dømme serie kampe. Den 17. december 2018 blev jeg optaget i KFD’s Talentprogram. Herfra begyndte udviklingen for alvor. Talentprogramet i KFD har givet mig rigtig meget. Jeg har lært hvordan man skal strukturere sin træning, hvem man selv er som dommer, på hvilke punkter man skal udvikle sig og meget, meget mere.
Det med at være fodbolddommer har givet mig utrolig meget, også udenfor banen. Det med at være fodbolddommer har givet mig meget mere ansvarsbevidsthed, ledelse, forståelse for at sammenarbejde og vigtigst af alt nogle venner som man altid kan regne med. Jeg glæder mig til at møde jer alle på banerne igen når fodbolden engang starter.