Så skal vi til det igen

I lørdags afholdt IFAB deres årlige møde, hvor de tager stilling til, hvilke lovændringer der skal gennemføres fra starten på næste sæson til sommer. De seneste mange års ændringer har været fokuseret på at gøre reglerne mere simple og mere logiske (selv om det måske ikke altid ser sådan ud) – og at gøre fodbolden mere underholdende. Og så naturligvis stoppe de huller, som kreative sjæle har fundet og forsøger at udnytte. Jeg plejer at sige, at næst efter skattereglerne er fodboldreglerne det område, hvor udøverne udviser størst kreativitet. Det er også altid godt med dynamik – men når jeg ser, hvordan man bare herhjemme er gode til at finde hullerne i osten, kan jeg levende forestille mig, hvordan man har det hos FIFA og IFAB, når man skal tage højde for over 200 landes samlede indsats på området.

Foreløbig har vi selvfølgelig kun den kortfattede pressemeddelelse fra mødet, og den er i langtfra udtømmende, når man skal ned i en juridisk tekst, som fodboldloven jo er. Derfor skal alt selvfølgelig tages med en eller anden form for forbehold, indtil vi kender de nøjagtige formuleringer  og først dér kan vi selv begynde at stille spørgsmål, hvis der er noget, som vi gerne vil have uddybet eller fortolket. Det er derfor altid med de allerstørste forbehold, at jeg giver mig til at referere, hvad der tilsyneladende er sket, for dels er der så altid nogen, der begynder at fortolke selv på dette meget tidlige tidspunkt (og lad venligst være med det !), dels er der ubefæstede sjæle, der kunne finde på at gå ud og spille og dømme efter ændringerne allerede i næste weekend. Men det er altså først til sommer, at det går løs. Men med disse opbyggelige bemærkninger in mente ser det ud til, at resultatet i det store og hele er som forventet.

Vi får en regel om, at en udskiftet spiller skal forlade banen over den nærmeste grænselinje for at spilde så lidt tid som muligt. En god ting – og jeg kunne forestille mig, at der stadig vil være en undtagelsesmulighed til de tilfælde, hvor det måske ikke er det smarteste sted at gå ud. Det er sådanne detaljer, som kun den endelige lovtekst kan afklare.

Gule og røde kort vil nu kunne vises til alle personer på bænken – dvs at officials også kommer med, hvilket vil gøre spillet omkring trænerne mere gennemskueligt, som jeg var inde på i sidste uge. Og tilsyneladende får vi også ændringer, som går ud på, at målspark og frispark til forsvarerne i eget straffesparksfelt ikke længere skal sparkes direkte ud af feltet og ud på banen for at være i spil. Igen må lovteksten afklare, hvordan det får indflydelse på spillernes placering, afstandsregler osv. Endelig tager man tilsyneladende konsekvensen af, at det er umuligt og på sin vis også umenneskeligt at holde målmanden klistret til mållinjen ved udførelse af straffespark, idet en ændring synes at være, at målmanden nu kun skal have én fod på linjen, når sparket tages. Det lyder som en tilpasning til det, der sker i det virkelige liv – nemlig at man i praksis lever med det første lille skridt fremefter, før sparket tages.

Og så sker der ting og sager omkring hands, som også har været det helt store smertensbarn verden over, og hvor de seneste års mange justeringer ikke har gjort tingene mere klare, snarere tværtimod. Her skal jeg i hvert fald ikke ud på det dybe vand, men holder mig til soppebassinet, indtil vi har den nøjagtige tekst med fortolkninger. Men det synes i hvert fald at stå klart, at selv uforsætlige hands i fremtiden kan straffes i visse tilfælde, ud fra princippet ’hvad forventer fodboldspillet ?’  Det vil ikke længere være muligt at score et mål eller tilspille sig en stor målchance, hvis bolden kommer fra en berøring med hånden, uanset om den har været forsætlig eller ej. Spændende at se, om det så også afliver målmandens mulighed for at score ved at kaste bolden ned i det andet mål…

Så alt andet lige kan jeg se, at det bliver en travl sommer igen i år, ligsom der sikkert vil være masser af småjusteringer, som bare ikke har fundet vej til pressemeddelelsen..

Ellers opdagede jeg relativt tilfældigt, at jeg faktisk har et lille jubilæum – den 4. marts 2009 var den første klumme af denne type i Tipsbladet. Og når selv hovedorganet har små rubrikker med, hvad der stod i fjerne tiders Tipsblade, har jeg ikke nogen problemer med at copy/paste den oprindelige klumme i sin helhed ind herunder:

Så kom SAS-ligaen i gang igen (efter en vinterpause, der virker kortere og kortere for hvert år) – og det skete med brask og bram. Flot underholdning, højt tempo for en premiererunde, to røde kort og endnu et par situationer på eller over kanten, samt et mesterhold i svedtrøjer og tuschnumre efter et helt korrekt vurderet sammenfald i trøjefarver. Det lover rigtig godt for fortsættelsen. Alligevel var det fra et fodboldlov-synspunkt Champions League-runden tirsdag og onsdag, der gav flest noter på blokken med et par situationer, som umuligt burde kunne forekomme på dette niveau.

Tirsdag lykkedes det for Inters målmandsreserve Toldo i kampen mod Manchester United fra sin plads på bænken at brokke sig til et gult kort. Meget sjældent set i det hele taget – og så på dette niveau…  Jeg husker en dansk SAS-ligareserve, som for få år siden præsterede at få en advarsel under opvarmningen, fordi han benyttede lejligheden til at fornærme den linjedommer, som han varmede op bagved. Ikke den bedste start før indskiftningen. Situationen viste den lille detalje, at gule og røde kort kan tildeles til spillere, reserver og endda udskiftede spillere – hvorimod trænere og andre i det tekniske område ikke skal vises kort, men blot i sidste ende bortvises, hvis det er nødvendigt.

Utroligt nok blev det overgået onsdag i kampen mellem Arsenal og Roma. Hvis vi ved den årlige teoritest havde stillet Claus Bo Larsen og hans kolleger over for den situation, som de oplevede her, ville de have troet, at vi havde spist sjove svampe. Ved 2. halvlegs start er Arsenal (i øvrigt som sædvanlig) længe om at komme på banen. Da der er gået godt et minut længere end de obligatoriske 15, som pausen udgør, er dommeren helt klar over, at vi skal igang. Rent bortset fra formalia, kampenes samtidige afvikling osv. er det jo heller ikke rimeligt, at der står et helt Roma-hold og venter. Efter få sekunders spil kommer to Arsenal-spillere drønende ud af spillergangen. 4. dommer Nicolai Vollquartz får stoppet Gallas, men Touré braser direkte ind over sidelinjen og ind i spillet – og bliver selvfølgelig straffet med en advarsel for ulovlig indtræden. Episoden bliver ikke mindre kuriøs, når man hører forklaringen: Touré har åbenbart som fast ritual, at han SKAL på banen som den sidste Arsenal-spiller, men på vej ud knækker Gallas’  snørebånd, og så må Touré i ritualets navn vente på ham, uagtet at Arsenal så starter med 9 spillere mod Romas 11. I en Champions League-ottendedelsfinale.. Man må formode, at det har skæppet godt i bødekassen.

Efterfølgende har der været fuld opbakning hele vejen rundt. Dog har jeg set enkelte indlæg fra danske Arsenal-fans, som har ment, at sådan en advarsel var noget pjat, og det kunne og burde en  dommer med fingerspidsfornemmelse se bort fra. Men den går ikke. Fodboldloven skelner mellem to typer advarsler: de, der KAN gives efter dommerens skøn – og de, der SKAL gives, typisk ved rent tekniske overtrædelser. Og der er nu engang ikke ret meget dommerskøn i, om en spiller kommer busende ind over sidelinjen uden tilladelse eller ej. Hvis advarslen ikke var blevet givet, og Touré senere havde pådraget sig en advarsel, kunne Roma med god ret have protesteret officielt, fordi fraværet af den første advarsel forhindrede en udvisning. Så uanset hvor tåbelig handlingen er, og uanset hvor pernittengrynet nogen kan finde dommeren, har han ikke noget valg i situationen.

Og i den sidste ende er moralen, at man som dommer altid skal være forberedt på det utænkelige…

I det store nostalgi-spejl viser det flere ting. Dels at man dengang som klummeskriver kunne klare sig med at levere 40 % af den længde, der er nu om stunder. Dels at jeg allerede dengang kommenterede på de stadig kortere vinterpauser (siden er også sommerpauserne blevet kortere), og at sidste linjes pointe kuriøst nok er den samme som den i sidste uge. Men også at artiklen faktisk holder endnu. Så der er altså trods alt en pæn kontinuitet i fodboldreglerne.

Denne weekend havde en helt forrygende situation i kampen mellem Tottenham og Arsenal, hvor Harry Kane i offside-position blev fældet til et straffespark. Den er på ingen måde for små børn, hvis man ser lovteknisk på det – så den håber jeg at vende tilbage til i næste uge.