KFD
Nyheder

Fortællinger fra dommerverdenen – af Michael Poulsen

“Hjælpe en kollega i nød”

Min historie handler om, hvordan vi som kollegaer hjælper hinanden.

Vi skal tilbage til midten af 90´erne, hvor indendørsstævnerne i Nørrebrohallen var på sit højeste.

Som nogen måske kan huske, så blev der spillet kampe på to baner af gangen, således var vi fire dommere på hver vagt (dømme 3/pause 3).

Michael Poulsen

Jeg havde dømt min 3. kamp og bliver som planlagt afløst. På den anden baner venter John ”FIFA” Mikkelsen på sin afløser, men der er ingen kollega i sigte. Jeg lover derfor John, at jeg vil forsøge at finde den forsvundne kollega, og John dømmer i mellemtiden videre.

Jeg er rundt i det meste af Nørrebrohallen, men der er ingen spor af den forsvundne kollega.

Som noget af det sidste så åbner jeg døren ind til et af omklædningsrummene. Rummet er tomt, men pludselig hører jeg en stemme ude fra toilettet:

”Hallo Hallo” lyder det.

”Biiiip (censur) er det dig?”, spørger jeg.

”Ja”,lyder det inde fra den anden side af toiletdøren.

”Hvad laver du?”, spørger jeg.

”Hvad tror du?” lyder det fra den forsvundne kollega.

Det viser sig, at den forsvundne kollega ikke havde tjekket op på papir situationen, inden han havde sat sig til rette.

Jeg fik hurtigt fremskaffet en rulle fra nabo omklædningsrummet, og snart var den nu genfundne kollega klar til at afløse John Mikkelsen på bane 2.

Sådan kan man altså også hjælpe en kollega der var kommet ”på skideren”.

PS. Af diskretions hensyn så afsløres navnet på den forsvundne kollega ikke, men jeg kan sige, at vi er tæt relateret.

Hi, I’m René Krarup