KFD
Nyheder

3 x Fløjte-øl i 2. division dette efterår

Tre KFD’ere har fået overrakt fløjte-øl for deres debut i 2. division dette efterår.

Mostafa får fortjente fløjte-øl
Mostafa får fortjente fløjte-øl

Fredag d. 20. oktober fik Mostafa Seyfi langt om længe sine velfortjente fløjte-øl efter have dømt en fremragende kamp Hvidovre IF – Hillerød Fodbold sammen med Brian Qvist og KFD´s Christian Nørgård Vilhelmsen på en kold og regnfuld aften, hvor kampen til tider mere lignede vandpolo end fodbold. KFD´s udsendte var i hvert fald glad for tribunen på Kæmpernes Arena er overdækket, så man kunne sidde i tørvejr. Hvad kampen måske manglede i poleret fodbold havde den til gengæld i intensitet med 5 advarsler og et straffespark til Hillerød i overtiden, hvor der udlignes til det lidt overraskende resultat 3-3

Indsatsen fra dommertrioen var som nævnt fremragende, hvilket udvikler Jens Larsens første kommentar efter kampen også afspejlede, da han spurgte hvorfor Mostafa ikke bare dømte sådan hver gang? Svaret får vi måske i det kommende forår – herfra skal i hvert fald lyde et stort held og lykke med de kommende opgaver i divisionerne.

Christian får fløjte-øl i sin syvende 2. divisionskamp
Christian får fløjte-øl i sin syvende 2. divisionskamp

Lørdag d. 28. oktober var det så Christian Hansens tur til at modtage velfortjente fløjte-øl. Disse blev overrakt efter kampen i Espelunden mellem Avarta – Kolding IF. Kampen endte 1-1 på en kold og noget blæsende, men dog solrig eftermiddag. Christian blev glimrende sekunderet af Constantin Ilie og KFD´s Rune Tychsen. Grundet blæsten blev det ikke en nogen velspillet kamp, så dagens højdepunkter udover den glimrende præstation fra dommertrioen var Avartas stadionplatte (kan stærkt anbefales) og synet af Das Kampverteiler Tom K i fuld firspring med kameraet for at få et billede af Avartas straffespark, som Avarta så i øvrigt valgte at brænde, så Tom K faktisk løb forgæves. Håber han har fået pusten igen.

 

Ruben overrækker fløjte-øl til Sebastian
Ruben overrækker fløjte-øl til Sebastian

Lørdag d. 4. november var det Sebastian Aagerups tur til at modtage fortjente fløjte-øl, der i øvrigt havde Derya Oquz og Jakob Sundberg på linjerne denne lørdag. Fløjte-øllene blev overrakt af KFD’s formand Ruben Christensen efter kampen mellem Frem og Brønshøj. Med to mål og ét annulleret mål (for en korrekt offside) i de sidste 5 min. levede kampen helt til slut. 1071 tilskuere havde lagt vejen forbi Valby Idrætspark, heriblandt kendte KFD’ere som René Aagerup, Erik Eriksen og Jan Carlsen. Sidstnævnte skulle efter kampen udvikle trioen. Sebastian’s far nåede også at dømme i 2. division. Det bliver spændende at se om 21-årige Sebastian kommer til at “overhale” sin far i de kommende år.

Der skal fra KFD lyde et stort tillykke til alle tre med debuten i 2. division.

Hi, I’m René Krarup