Det virker lidt åndssvagt at arrangere et kursus i et emne, som ingen forhåbentligt får brug for. Men ikke desto mindre havde KFD tirsdag aften arrangeret førstehjælpskursus for medlemmerne. KFD havde hyret aftenens instruktør i egne rækker og det var selvfølgelig Ronnie Graadal. Ronnie er til hverdag redder hos Falck og er derudover også en erfaren underviser i førstehjælp.
Aftenen startede med at medlemmerne fortalte, hvilken erfaring de havde med førstehjælp. Nogle havde lidt erfaring og vil bare gerne kunne hjælpe, hvis uheldet skulle være ude. Andre havde større erfaring og ville bare have genopfrisket brugen af førstehjælp, hvis nu uheldet skulle være ude. Flere af aftenens deltagere havde faktisk prøvet at yde førstehjælp. En af KFD’erne havde blandt andet brugt førstehjælp i hjemmeværnet, mens en anden KFD’er havde ydet førstehjælp i forbindelse med en ferie i Italien.
Stabilt sideleje var dagens første øvelse, hvor Ronnie først forklarede om brugen af stabilt sideleje og hvornår man skal bruge det. Herefter prøvede vi at lægge hinanden i stabilt sideleje. Herefter gik vi videre til hjertemassage, som også bliver kaldt hjerte,
lunge redning. Her havde Ronnie taget to dukker med og de lagde så mund og bryst til KFD’ernes hjertemassage og kunstige åndedræt.
Til sidst blev vi introduceret til en hjertestarter samt brugen af denne. Der skal lyde en stor tak til Ronnie for at hive en aften ud af kalenderen og bruge den sammen med os. KFD regner med at gentage kurset og vil næste gang ligge kurset uden for sæsonen.