D. 28. Marts skulle KFD`s Talentgruppe endnu engang samles. Dette fandt sted i de historie fyldte og traditions rige lokaler på Hovedbrandstationen i København.
De erfarne panel der skulle styre aftenens begivenheder bestod af; Ruben Christensen, Casper Thorsøe, Jonas H. Hansen og i spidsen Bjarne ”chefen” Nigaard
Temaet for aftenen skulle havde stået på kost og ernæring, men som vi kender det fra kampene, er ledelsesmæssige ændringer nogle gange nødvendige.
Det var nemlig kommet Bjarne Nigaard for øre at, de unge talenters præstation ikke havde været overbevisende til KFD`s teorimesterskab og at der var plads til forbedringer.
Kl. 19.00 startede aftenen derfor med en motiverende tale til talenterne om at det forpligter at være en del af gruppen! Monolog blev dog hurtigt til dialog, hvor der blev fuldt op på igangværende projekter samt hvad der var sket siden sidst.
Aftenens første opgave stod nu på teoritest for at dygtigøre talenterne. Rygterne forlyder at under testen blev der vendt øjne og et enkelt opgivende suk kunne høres.
kl. 19.45 kunne aftenens hovedtaler nu komme til orde mens testen blev rettet.
Ingen ringere end Jonas H. Hansen havde fået æren af at komme og fortælle om træning samt hvad der kræves af en topdommer. Foredraget bestod af videoklip, træningsprogrammer og hvilke krav der stilles til elitedommere. Efter besvarede Jonas Hansen i fælleskab med Casper Thorsøe på de mange spørgsmål fra de nysgerrige talenter.
Slutteligt blev teoritesten afleveret tilbage og alle spørgsmålene grundigt gennemgået. Dette gav mulighed for dialog og erfaringsudveksling om lignende situationer fra ”den virkelige verden”
Aftenen sluttede kl. 21.30 hvor alle gik beriget hjem.