Dommervalget under DBU København indfører i år en ny pris som hedder ”Årets breddedommer”.
Det er tanken – at såvel klubber og dommere – kan indstille kandidater/dommere til denne pris. Dommerudvalget finder så en vinder blandt de indstillede dommere. Målgruppen er de dommere, som dømmer under DBU København. Dvs. dommere som i Danmarksserien og nedefter.
Så kender du en breddedommer – som du synes gør en forskel – kan du indstille ham til som årets breddedommer. Du skal blot sende en kort skriftlig motivation for den pågældende dommer og sende den til dommer@dbukoebenhavn.dk
Sidste frist for indstilling er nu på søndag den 8. januar 2017