Deprecated: Required parameter $renewal_order follows optional parameter $amount in /customers/9/4/4/fodbolddommer.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/scanpay-for-woocommerce/includes/Gateway.php on line 597 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/9/4/4/fodbolddommer.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/scanpay-for-woocommerce/includes/Gateway.php:597) in /customers/9/4/4/fodbolddommer.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/paid-memberships-pro/adminpages/reports/logins.php on line 444 KFD’s egen Marcus Mossalski holder foredag: “Ludomani – Løgnens sygdom” (efterfulgt af CL-kvartfinale på storskærm) – KFD

KFD’s egen Marcus Mossalski holder foredag: “Ludomani – Løgnens sygdom” (efterfulgt af CL-kvartfinale på storskærm)

Loading Map....

Hvornår
Date(s) - 16 Apr 2024
7:00 PM - 11:00 PM

Hvor
Frederiksberg Hallen

Kategorier


Kære medlemmer

Den 16. april afholder KFD et arrangement i Frederiksberg Hallerne. Arrangementet starter klokken 19:00 med ankomst, hvorefter Marcus Mossalski klokken 19:15 går på med sit foredrag “Ludomani – Løgnens sygdom”, som er en fortælling om spilafhængighedens mørke og ødelæggende konsekvenser. Efter foredraget er det muligt at blive til fællesvisning af CL-kvartfinalen (2.kamp), der starter klokken 21. Der er desværre ingen officiel KFD-spisning, men det er muligt at mødes med andre KFD’ere i Frederiksberghallens café klokken 18 med spisning på egen regning.

Fodboldsporten er højtelsket over hele verden. Spillere, trænere, fans og fodbolddommere vier glædeligt deres liv til fodbolden. Dog har fodbolden, ligesom mange andre sportsgrene, sine skyggesider. Flere og flere, især unge, dyrker at gamble penge på alt mellem den engelske Premier League til hviderussisk bordtennis. Onlinecasinoerne er også særdeles populære blandt samme målgruppe. Dog ender mange i spilmisbrug. En af dem er KFD’s egen Marcus Mossalski, der som 18-årig endte i et omfattende spilmisbrug. I dag er Marcus 23 år gammel, spilfri gennem fem år og arbejder til dagligt som misbrugsbehandler og foredragsholder. Derudover dømmer han også i den københavnske serie 1 og er medlem af KFD’s talentgruppe.

Gennem Marcus’ egne erfaringer åbner han i sit oplæg op og deler ærligt om de udfordringer, han har oplevet samt de forhindringer, der stadig findes i vores samfund. Hans egen rejse som tidligere aktiv misbruger har inspireret ham til at uddanne sig som misbrugsbehandler. Tilmed har Marcus’ passion for at hjælpe andre med lignende udfordringer også ført ham til forskellige aktivistiske initiativer. Eksempelvis har han været frontperson i medierne under debatten om spilreklamer og har kæmpet for at skabe større opmærksomhed omkring denne problematik.

Efter foredraget er det muligt at købe Marcus’ bog “Ludoman – alt på spil”.

KFD sørger naturligvis for drikkevarer til arrangementet. Det er gratis for KFD’ere at deltage til selve oplægget. Det er også muligt at medbringe en ledsager. Prisen for en ledsager er 50 kr, som betales på aftenen.

For tilmelding, skal du skrive en mail til kfdtilmelding@fodbolddommer.dk, hvor du i emnefeltet skriver “Foredrag”, navn, dommernummer. (Eksempel: Foredrag, Oliver Simbold, 21861). Seneste tilmelding er 9. april.

Vi ses den 16. april til endnu et hyggeligt KFD-arrangement! (Husk, meld fravær!)