Der har været nogenlunde stille omkring VAR fra sæsonens start, så vi har i relativ ubemærkethed kunnet køre uddannelsesforløbet for næste hold i stilling, også med tre deltagere fra Finland. Vi er lige ved at være igennem med kun en enkelt manglende dag i november. Men så skal jeg da lige love for, at VAR kom i fokus i sidste runde. Skal jeg iføre mig mine provokatoriske briller, er det imponerende, at vi skulle hen til runde 14, før overskrifterne dukkede op. Selvfølgelig er enhver overskrift én overskrift for meget, men vi er stadig sluppet bedre fra det end mange andre lande – og af en eller anden grund (som jeg nu godt tør vove et gæt på) trækker de situationer, hvor VAR faktisk redder en kampafgørende kendelse ikke de samme overskrifter, som det gør, når noget går galt. Det er nok journalistikkens vilkår – de dårlige historier sælger bedre end de gode. Og det gælder ikke bare VAR, men også alt andet i samfundet. Jeg ved ikke, hvor sympatisk det er, men det er et vilkår, og det lever vi selvfølgelig under. Det er lidt den gamle historie med, at ‘Hund bider mand’ trækker ikke overskrifter, men det gør ‘Mand bider hund’ til gengæld. Fair nok – enhver branche har sine mekanismer, uanset hvor irriteret man så kan være på det fra tid til anden. 

Men det laver ikke om på, at FC Nordsjælland med nogen ret kunne føle sig hårdt behandlet i kampen mod AaB. Vi kan starte med en hands-situation i 1. halvlegs overtid ved stillingen 0-0. En bold bliver fra relativt kort afstand sparket op på en FCN-forsvarers arm. Dommeren vinker afværgende, men kaldes efterfølgende af VAR til et on field-review (på almindelig dansk ‘ud til skærmen’). Der er to problemstillinger her. For det første, om VAR overhovedet skal blande sig, for det forudsætter stadig, at der skal være tale om en klar og åbenlys dommerfejl. For det andet, om der overhovedet lovmæssigt er straffespark, for her hænger alting på, om armen er i en naturlig position (set i relation til spillerens øvrige bevægelser) eller ej. 

Med min personlige kasket på er svaret nej til begge dele. Armen er efter min bedste overbevisning, hvor den nødvendigvis må være, når man ser på spillerens aktion, og bolden kommer fra meget kort afstand. Så jeg mener ikke, at der er straffespark. Der er under alle omstændigheder ikke tale om en klar og åbenlys dommerfejl, og det betyder også, at VAR skal holde snitterne væk. Jeg er selvfølgelig nødt til at tage forbehold for, at man i VAR-vognen kan have haft vinkler, der viser noget mere suspekt, men ud fra de viste billeder er situationen en, der ville kunne bruges til begynderinstruktion som et ikke-straffespark. Det er i øvrigt også tydeligt på TV-billederne, at dommeren i sit kropssprog ikke er lykkelig ved situationen. 

For at gøre ondt værre ligner det igen på TV-billederne, at FC Nordsjælland mangler et straffespark for benspænd i 2. halvleg. Den ville jeg meget hellere have set VAR kalde et review på. Så fuldt forståeligt, at FC Nordsjællands trænerstab (som ellers er den mest fredelige og positive på denne jord) brokker sig efterfølgende. Nu gør den aktuelle placering det sikkert heller ikke bedre, men jeg kan godt følge dem. 

Og hvad kan man så lære af det ? Ikke andet end at vi stadig – trods et virkelig succesfuldt 2021 – stadig har meget at lære og arbejde med. Det er selvfølgelig ting, som vi kommer til at tage op på vores ugentlige møder med Superliga-dommerne. Og i den sidste ende er jeg naiv nok til at tro, at det hele udjævner sig, når man gør boet op efter sæsonen. Hvem har fået foræret noget, og hvem er blevet snydt for noget ? Og jo, der er måske en anden læresætning, det er værd at holde fast i: VAR er ingen garanti for fuld retfærdighed, og vi har heldigvis 

stadig masser at diskutere mandag morgen. VAR er ingen mirakelkur, men den redder som regel de store overskrifter. 

VAR har også været i centrum for et par af de læserhenvendelser, der er dukket op i de forløbne to uger. Det er altid rart at se de trofaste læsere vende tilbage. Men én af dem kan ikke lide VAR, primært fordi det tager den umiddelbare scoringsjubel ud af spillet. Den præmis kommer jeg ikke til at købe. Det har alle dage været sådan, at spillerne kunne juble i den helt store stil – indtil de opdagede linjedommerens flag. Det er også min erfaring, at otte ud af ti scoringer er checket, inden spillerne overhovedet er kommet op til midterlinjen igen, så der er ikke noget problem her. Og det er også min erfaring, at spillerne – i det tilfælde hvor checket tager lang tid – måske nok har jublet over den umiddelbare scoring, men så gør de det igen, når den endelige afgørelse kommer. Så det er egentlig en dobbelt gevinst. 

Jeg kan sådan set godt forstå synspunktet – jeg var i mange år yderst skeptisk over for VAR og tilhænger af, at det kun skulle være det menneskelige element, der afgjorde tingene. Angriberen har én chance for at score, målmanden én chance for at redde, dommeren én chance for at dømme. Men jeg må indrømme, at VAR rigtigt anvendt kan bidrage til en større retfærdighed – og det er vel, hvad vi alle gerne vil have. 

Vi så den omvendte variant omkring scoringsjubel tirsdag aften i kampen mellem Atalanta og Manchester United, hvor Atalantas 2-1 føringsmål i første omgang blev underkendt efter en offside-kendelse – men derefter verificeret i VAR som en korrekt scoring. Og så kom der ellers jubel. Jeg føler et eller andet sted, at denne affære om umiddelbar scoringsjubel er en følelsessag og ikke helt baseret på, hvad der sker i virkeligheden. 

Netop i denne situation viste VAR sig så fra den positive side (men den har besynderligt nok ikke trukket overskrifter, jævnfør det indledende afsnit). Linjedommeren gør det helt rigtige: han ser en mistænkelig offside, melder ‘delay’ til dommeren, og da bolden går i mål, kommer flaget. Og så kan VAR samle stumperne op, hvis det skulle være. Var flag og fløjt kommet med det samme, og det havde vist sig at være forkert, havde man jo ikke kunnet skrue tiden tilbage til det aktuelle angreb. Nu ligger bolden inde i mål – og så kan man tage en kvalificeret beslutning derfra: mål eller offside. 

I øvrigt tikkede der tirsdag aften en beslutning ind fra det norske fodboldforbund, at man ønsker at indføre VAR fra sæsonen 2023. Det glæder os da i Danmark, at vi ikke er alene på vognen. Man skal stadig huske, at det også herhjemme ikke er dommerne, der har bedt om VAR – men klubberne. Og dem servicerer vi selvfølgelig, hvor vi kan. At det så uden tvivl er en fordel for danske dommere set i et internationalt perspektiv, er en anden historie, men det har aldrig været det primære. 

Men det lyder virkelig spændende at få Norge med ombord – og nu har vi i hvert fald noget mere at tale om på den nordiske dommerkonference i den kommende weekend efter et års pause på grund af Coronaen – pudsigt nok i Oslo.

En omgang mere med VAR